Foto: Cyklende dreng

Foto: Cyklistforbundet

400

Hvordan ser cykelegnede omgivelser for børn ud?

FORSKNING Børns cykelvaner er påvirket af forældre, nærmiljøets trafikforhold og lokale transportnormer. Det viser en ny undersøgelse, som er lavet blandt forældre til 20 skolebørn i Hovedstadsområdet.

Af Trine Agervig Carstensen, Anton Stahl Olafsson, begge Københavns Universitet og Thomas Sick Nielsen, DTU-Transport
28. januar 2014

Mange faktorer spiller en rolle

Der er mange faktorer, som har indflydelse på, hvor meget børn cykler. Forældrenes transportvaner har stor betydning. Det samme har det sociale og fysiske miljø, som omgiver børnene.

Faktorerne kan både understøtte og modarbejde hinanden i forhold til at skabe cykelegnede omgivelser for børn, hvor forældre trygt kan slippe deres børn løs på cykel. Det viser en ny dansk kvalitativ undersøgelse, som er lavet blandt 17 familier med i alt 20 børn i alderen 10-14 år.

Undersøgelse i Hovedstadsområdet

De 20 børn bor alle i forskellige byområder i Hovedstadsområdet, og de fleste cykler dagligt. Børnene har i gennemsnit 1,6 km i skole og enkelte helt op til 4,5 km. Mange får lov til at cykle i skole alene ved 10 års-alderen - enkelte allerede fra 7 års-alderen, mens andre har følgeskab af deres forældre frem til de er 13 år.

Forældre har stor betydning for børns cykling

Forældrene har afgørende betydning for, om børn cykler i skole. Alle forældre i undersøgelsen synes, at cykling er en naturlig del af det at være barn, men der er stor forskel på, hvor højt cykling bliver prioriteret i hverdagen. Det betyder, at nogle forældre aktivt påvirker deres barn til at cykle, mens andre ikke gør det.

Forældrene kan inddeles i tre typer:

  • De fokuserede understøttende,
  • De normalt understøttende  
  • De ufokuserede ikke-støttende.

Den første type forældre prioriterer børns cykling i hverdagen generelt. Den anden type prioriterer, at deres barn skal cykle til skole, og den tredje type forældre ser børns cykling som en naturlig udviklingsproces, der ikke er nødvendigt at prioritere i hverdagen.

De lokale normer påvirker også børns cykeladfærd

De lokale normer har også en vigtig betydning for børns cykeladfærd. De undersøgte familier bor i miljøer med henholdsvis en cykel-baseret, en blandet eller en bil-baseret lokal norm for børns transport.

Den blandede norm beskriver miljøer, hvor de lokale børns transportvaner er varierede og inkluderer både gang, cykling og bilkørsel, mens de andre miljøer har en klarere cykel- eller bil-domineret transportkultur.

De lokale normer påvirker familiernes handlingsmuligheder. Hvis normen er, at lokale børn cykler i skole fra en tidlig alder, vil det understøtte barnets cykling. 

Hvis den lokale norm er, at børn bliver kørt i skole i bil skaber det et trafikalt nærmiljø med megen biltrafik og utrygge omgivelser ved skoleindgange. Det er en barriere for barnets cykling.

Problemer når man ikke ”passer ind”

Nogle familiers transportadfærd er i overensstemmelse med nærmiljøets normer, mens andre oplever, at de ”ikke passer ind”. Hvis et barn cykler selvstændigt tidligere end sine kammerater, kan det give problemer, når barnet efter skole leger med venner, der bliver hentet i bil. 

Her vil forældrene typisk skulle tilbage og hente cyklen på skolen efter legeaftalen, så familien kan blive klar til næste dags transport. Dette giver en tidsmæssig og logistisk udfordring for forældrene.

Hvis barnet derimod cykler selvstændigt senere end sine kammerater, bliver det typisk et problem for barnet selv, fordi det ikke kan tage del i kammeraternes mobilitets-fællesskab. I disse tilfælde begynder barnet ofte at presse sine forældre til at ”slippe det fri” på cykel, før forældrene finder tiden moden.

Det lokale trafikmiljøs betydning for børns cykling

En tredje ting, som har en central betydning for børns cykelvaner, er det lokale trafikmiljø. Trafikmiljøerne understøtter børns cykling på tre forskellige vis: I høj, middel eller lav grad.

  • I miljøer, hvor børns cykling understøttes i høj grad, må bilerne højst køre 50 km/timen, og skolevejen foregår ad cykelstier eller trafiksanerede veje uden mange biler omkring.
  • Miljøer, der i middel grad understøtter børns cykling har relativt mange biler, der kører mellem 50-80 km/t og har cykelsti på mellem 0-95 procent af vejen til og fra skole. Miljøer med mindst cykelsti har til gengæld den laveste trafikhastighed.
  • Desuden er der miljøer med en lav understøttelse af børns cykling. Her er der tale om miljøer med meget biltrafik, der kører 60-70 km/timen, og der er cykelsti på 40-70 procent af vejen til og fra skole.

Cykelegnede omgivelser for børn er mangfoldige

Børns cykelvaner afhænger af såvel forældrene som de lokale transportnormer og trafikmiljøer. Forældre spiller en central rolle i forhold til dannelsen af børns transportvaner, men børns cykling er også i stor stil afhængig af det lokale trafikmiljøs design, og hvordan andre børn i nærmiljøet transporterer sig. 

Der er samtidig forskel på, i hvilken grad de lokale normer og trafikmiljøer understøtter børns cykling, og på hvordan familierne prioriterer børns cykling i dagligdagen.

Jo mindre understøttende nærmiljø des større udfordringer for familien

Børnene i undersøgelsen cykler i miljøer, der i varierende grader understøtter deres cykling.

Jo mindre cykelunderstøttende det lokale trafikmiljø og de lokale normer er, jo flere udfordringer har familien med barnets cykling. I disse miljøer er der i særlig grad brug for understøttende forældre.

Forældrene oplever en større utryghed ved at ”slippe” deres barn ”fri” i trafikken på cykel og har behov for at følge dem i længere tid end andre steder.

Understøttende miljøer kræver mindre indsats fra forældre

Undersøgelsen peger også på, at forældre ikke spiller en lige stor rolle i alle miljøer. Hvis det lokale trafikmiljø og de lokale transportnormer er cykelunderstøttende, kan børn også komme til at cykle uden særlige indsatser fra forældrenes side i hverdagen.

Der er mange forskellige omgivelser, som kan understøtte udviklingen af cyklende børn. Børnene i undersøgelsen cykler både i de fjernere liggende forstæder og i de tættere bykvarterer. 

Undersøgelsen giver en dybere forståelse af baggrunde for børns transportvaner og peger på tendenser i børns cykling, som går på tværs af byområder. 

Der er således mange aspekter i spil, når vi skal forstå, hvad der har betydning for, om børn kommer til at cykle i hverdagen.  

Børns cykelvaner er under pres

De seneste årtier er andelen af biler og kørte kilometer øget markant, og det sætter pres på børns cykling. Presset findes bl.a. i kombinationen mellem forældres transportvalg, det lokale miljø, transportkulturen og børnefamiliers oplevede tidspres. 

I andre dele af den vestlige verden bliver børn i stigende omfang kørt i bil til skole på bekostning af aktive transportformer, herunder cykling (Hillman, Mayer et al 1993; Hjorthol 2008; Lang, Collins & Kearns 2011). 

At det også forholder sig sådan i Danmark kunne noget tyde på (se Jensen & Hummer 2002). Om nogle år vil datagrundlaget være solidt nok til at kende udviklingen. 

Børns cykling formes af mange politikområder

Børns cykelvaner påvirket af en række enkelte politikområder, hvor de vigtigste er familie- og arbejdsmarkedspolitik, trafik- og færdselspolitik samt byplanlægning.

Arbejdsmarkedsreformer har eksempelvis betydning for tidsstrukturer i børnefamiliers hverdag, mens man trafikpolitisk kan prioritere bløde trafikanter ved hastighedsreduktion og cykelstier. 

På byplanområdet er det afgørende, at der bliver taget hensyn til hverdagen afstande mellem især bolig og job samt bolig og skole.

Disse politikområders konsekvenstænkning er afgørende, hvis der skal sørges for, at børns omgivelser er cykelegnede. 

Det er vigtigt at have sig for øje, at børns cykelvaner skabes i et mangfoldigt samspil mellem forældre og nærmiljø. Enstrengede strategier for politik og planlægning vil ikke være tilstrækkeligt effektfulde.

Referencer

  • Hilman, Mayer et al (1993): Children, Transport and the Quality of Life. London: Policy Studies Institute. 
  • Hjorthol, R.J. (2008): The Mobile Phone as a Tool in Family Life: Impact on Planning of Everyday Activities and Car Use, Transport Reviews, 28:3, 303-320. 
  • Jensen, S. U. & Hummer, C. H. (2002): Sikre skoleveje. En undersøgelse af børns trafiksikkerhed og transportvaner. Rapport 3, 2002. Danmarks Transportforskning.  
  • Lang, D., Collins, D. & Kearns, R. (2011): Understanding modal choice for the trip to school, Journal of Transport Geography 19 (2011), 509-514.
Forskningsprojektet Bikeability er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt redaktionen. Vi ser frem til at høre fra dig.