Cykelskole
348

Mobilitetsudvikling i udsatte byområder

SPECIALE Nyt speciale identificerer en særegen mobilitetspraksis hos voksne indvandrerkvinder i udsatte byområder. De bruger kun i ringe grad cyklen i hverdagen. Hvorfor forholder det sig sådan? Og hvad kan byplanlæggere gøre for at ændre det?

Af Lise Rask, Byskab og Naja Poulsen, Urban Transition Öresund
19. marts 2014

Mobilitetsplanlægning i udsatte byområder – mere end asfalt

Cykel- og fodgængerinfrastruktur bruges i stigende grad som værktøj til at forbinde udsatte byområder med den omkringliggende by. Eksempler på dette er i de nyeste projekter i Mjølnerparken, Gellerupparken og Vollsmose.

Men der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om infrastruktur alene kan ændre på marginaliserede borgeres mobilitetsvaner.

For ét er at anlægge nyt asfalt, chaussesten og rullegræs. Et andet er at sikre, at socialt marginaliserede befolkningsgrupper, som bebor de udsatte områder, er i stand til at tage denne nye infrastruktur til sig i deres dagligdag.

Byplanlægning, der vedrører mobilitet, bør ses som langt mere end anlægsarbejder.

Marginaliserede borgeres mobilitet

Mobilitet er som meget andet en ulige fordelt ressource i samfundet. Ikke alle danskere cykler, ikke engang alle danske byboere cykler. 

I udsatte byområder har vi identificeret en særegen mobilitetspraksis hos udsatte voksne indvandrerkvinder, som kun i meget ringe grad bruger cyklen i hverdagen. Hvorfor forholder det sig sådan? Og hvad kan byplanlæggere gøre for at ændre det?

Manglende tiltro til egne evner på cykel

I forbindelse med vores speciale har vi undersøgt, hvilke barrierer der afholder voksne indvandrerkvinder fra cykelstierne. Og det viser sig, at infrastruktur er den mindste del af problemet. 

Heller ikke manglende kendskab til eller ønske om at cykle holder kvinderne tilbage. Den største barriere for denne borgergruppe er derimod manglende evner og tiltro til egne evner til at benytte cyklen.

Angst, frygt og usikkerhed ved cykelmobilitet

Vores undersøgelse viser, at voksne immigrantkvinder i meget høj grad knytter angst, frygt og usikkerhed til deres egne kompetencer på cyklen – også selvom nogle af kvinderne faktisk godt kan cykle. 

Dette skyldes primært, at de ikke er opvokset med cyklen som et naturligt valg, og at de færdes i sociale netværk, hvor cyklen ikke er et førstevalg.

At skulle tage cyklen til sig i hverdagen, er derfor ikke blot et spørgsmål om manglende infrastruktur eller et refleksivt tilvalg for kvinderne. 

Afstanden til cyklismen er betinget af nogle mere dybdegående og afgørende sociale, kropslige og kulturelle barrierer.

At vælge cyklen som transportmiddel i hverdagen, handler altså ikke kun om infrastruktur, trafiksikkerhed eller frygt for andre trafikanters færden i morgentrafikken. Men derimod om kvindernes egne cykelkompetencer. 

Denne dimension – de individuelle kompetencer – er et altoverskyggende parameter, der også skal adresseres af byplanlægningen, hvis man ønsker at udsatte borgere skal cykle i hverdagen – ligesom andre Københavnerne.

Mobilitetsudvikling som en del af byplanlægningen

Hvordan kan man forbinde de nye infrastrukturprojekter i udsatte byområder såsom Mjølnerparken, Gellerupparken og Vollsmose med mobilitetsplanlægning, der arbejder med udsatte borgeres individuelle mobilitetskompetencer?

I Sjælør Helhedsplan i København fokuserer man på mobilitetsudvikling og har iværksat kompetenceudviklingsaktiviteter såsom cykelundervisning, cykelværksted og cykeludflugter særligt rettet mod udsatte beboere.

Denne sammensmeltning af boligsocial planlægning og mobilitetsplanlægning er ét bud på byplanmæssige værktøjer til at bryde med den ulige adgang til mobilitet og sågar som et værktøj til at bryde med den negative segregering af udsatte kvarterer i byen.

Bedre samarbejde mellem fysisk og boligsocial planlægning nødvendigt

Øget fokus på ulighed og eksklusion af bestemte borgergrupper eller byområder indenfor trafikplanlægning kan være én vej mod mere ligeligt fordelte mobilitetsressourcer.

Derfor anbefaler vi, at man samarbejder bedre mellem fysisk og boligsocial planlægning i den almennyttige sektor og kommunal trafikplanlægning. Og at man styrker fokus på mobilitetsudvikling i udsatte byområder for at modvirke urban segregering. Det kan man kalde for en relationel mobilitetsplanlægning.

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt redaktionen. Vi ser frem til at høre fra dig.