Foto: Mikkel Østergaard

673

Registrering af skolebørns transportadfærd

UNDERSØGELSE Kræftens Bekæmpelse har på Odense Kommunes opfordring udviklet en målemetode til at monitorere skolebørns transportadfærd til og fra skole. Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvordan skolebørn transporterer sig i de enkelte kommuner.

Af Henriette Jensen, Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning – Fysisk Aktivitet & Kost
07. oktober 2015

På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen reelle data, som beskriver skolebørns transportadfærd. Den eksisterende Transportvaneundersøgelse1 dækker kun børn fra 10 år og op.

I 2014 kontaktede Odense Kommune derfor Kræftens Bekæmpelse med et ønske om at udvikle en målemetode til at monitorere udviklingen af skolebørns transportadfærd for at få viden om hvor mange der hhv. benytter aktiv og passiv transport.

To ud af tre er for inaktive

Generelt er skolebørn i dårligere form end tidligere, og ifølge Sundhedsstyrelsen er op imod hvert 7. barn overvægtig. Undersøgelser viser, at to ud af tre unge i alderen 11-15 år ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters daglig fysisk aktivitet.

Denne udvikling er bl.a. påvirket af flere og flere inaktive tilbud, men også af at børn og unge oftere transporteres passivt med bil eller bus. Argumenterne for at fastholde og motivere børn og unge til at være fysisk aktive er stærke, da der er god evidens for, at fysisk aktivitet medfører mange positive gevinster.

Fysisk aktivitet styrker indlæring, selvværd og trivsel

Adskillige undersøgelser viser, at børn og unge har bedre indlæring og koncentration, hvis de har en sund og aktiv livsstil. Resultaterne fra det såkaldte ”Masseeksperiment 2012”2  viste, at børn, som går eller cykler til skole frem for at blive transporteret i bil eller i bus, har bedre koncentrationsevne. Virkningen holder i op til 4 timer efter.

Derudover viser adskillige studier, at der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og psykisk velvære. Fysisk aktivitet har positiv effekt på børn og unges selvværd. Selvværd har bl.a. indflydelse på, hvordan oplevelser af succes og nederlag håndteres, hvilket har en væsentlig indflydelse på trivsel og livskvalitet. 

Aktiv transport til og fra skole kan også give et væsentligt bidrag til børn og unges daglige fysiske aktivitetsniveau. Undersøgelser viser bl.a., at børn og unge, der cykler til og fra skole, har 8 % bedre kondition end børn der bliver kørt.

Umiddelbart lyder en forskel på 8 % ikke af meget, men det svarer til, at andelen af børn og unge, der har forhøjet risiko for metabolisk syndrom (indbefatter: abdominal fedme, insulinresistens, hypertension og hyperlipidæmi) sænkes med 50 %. Undersøgelser finder også, at cykling til og fra skole er forbundet med en lavere BMI og lavere risiko for overvægt sammenlignet med børn, som transporteres passivt til og fra skole.

Børn og unge, som cykler til og fra skole, bruger også cyklen resten af dagen og derfor er generelt mere fysisk aktive end børn, der ikke bruger cyklen til og fra skole.

Det at flere børn og unge dagligt benytter aktiv transport til og fra skole skaber grobund for sunde vaner, som forebygger livsstilsygdomme, herunder kræft.

Tiltrængt status over skolebørns transport

På opfordring af Odense Kommune har Kræftens Bekæmpelse udviklet en målemetode, som skal skabe status over skolebørns transportadfærd til og fra skole i en given kommune. Målemetoden blev afprøvet første gang på en skole i København i marts 2014. Derefter blev der gennemført en egentlig undersøgelse i hele Odense Kommune i april 2014. Det har været hensigten at udvikle en simpel model, som er nem at håndtere. 

Manuel optælling på kommunens skoler

Målemetoden er baseret på manuelle optællinger på alle klassetrin på alle kommunens skoler. Alle privatskoler opfordres også til at deltage i undersøgelsen. Optælling i alle skoleklasser er en effektiv metode, som samtidig giver en fejlkilde tæt på nul. Opgaven skal ikke pålægges skolerne, som har rigeligt at gøre i forvejen, særligt efter den nye skolereform er indført. Kræftens Bekæmpelse rekrutterer derfor hjælpere, som gør det muligt, at 300-400 skoleklasser besøges inden for fire dage.

Skolerne er på forhånd orienteret om undersøgelsen og har indvilliget i besøg. Ligeledes er skolerne informeret om, at de ikke skal lave nogen form for aktivitet, kampagne eller lignende, som øger elevers og forældres opmærksomhed på deres transportadfærd. 

Ude på den enkelte skole besøger hjælperen et klassetrin per årgang. Skolesekretæren har forinden besøget udarbejdet et skema, hvor der er udpeget én klasse på hvert klassetrin, således at både hjælperen og læreren på forhånd kender tidspunktet.

Hjælperen stiller simple og let forståelige spørgsmål i plenum i klasserne. Undersøgelsen afdækker andelen af elever, der hhv. går/løber, cykler, bruger rulleskøjter/løbehjul eller lign., kører i bil, bus eller tog for at komme til og fra skole og opdeles yderligere på køn. Eleverne svarer ved håndsoprækning. Hjælperen indtaster alle besvarelserne i et webbaseret spørgeskema efter besøget på skolen. 

Alle data bliver konverteret til statistikprogrammet SAS, hvor alle analyserne bliver foretaget. Resultaterne bliver skaleret op i størrelsesorden, som svarer til antal elever på skolerne i den respektive kommune.
Undersøgelsen er i april 2014 gennemført i Odense kommune og i april 2015 gennemført i Odense, Aarhus, Rudersdal Kommune og endelig i september 2015 i Gladsaxe Kommune.

Ønsker årlig måling over hele landet

Ønsket på sigt er at gennemføre undersøgelsen i alle landets kommuner samt gennemføre den over en årrække. Dette vil skabe et solidt fundament for at følge udviklingen i skolebørns transportadfærd samtidig med, at det giver mulighed for at sammenligne på tværs af kommunegrænser. Resultaterne fra en nationalt dækkende undersøgelse vil være til gavn for både politikere, planlæggere og forskere. 

De fem regionale skolecyklingsnetværk bakker alle op om målemetoden, og der arbejdes på, at transportadfærdsundersøgelsen på sigt kan blive en monitoreringsmetode i kampagnen Ta’ cyklen Danmark.

Noter

1) Transportvaneundersøgelsen er en interviewundersøgelse, hvis formål er at kortlægge den danske befolknings transportadfærd. DTU står bag den undersøgelse.

2) Masseeksperimentet er et samarbejde mellem Forskningscenteret OPUS og Danske Naturvidenskabsformidling.

Referencer

Andersen S. A., Cooper A. R., Riddoch C. et al. (2007). Low cardiorespiratory fitness is a strong predictor for cardiovascular disease risk factors in children independent of country, age and sex. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil; 14; 526-531

Cooper A. R., Wedderkopp N., Wang H. et al. (2006). Active travel to school and cardiovascular fitness in Danish children and adolescents. Med Sci Sports Exerc; 38: 1724-1731 

Egelund, N. (2013). Optimal trivsel, udvikling og sundhed for gennem en sund ny nordisk hverdagsmad. Oplæg ved ”Den nationale cykelkonference 2013”

Konsensuserklæring (2011). Fysisk aktivitet og læring – en konsensuskonference. Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning

Pedersen B. K. & Andersen K. B. (2011). Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen: Center for Forebyggelse

Sundhedsstyrelsen (2006). Fysisk aktivitet og evidens. Livsstilssygdomme, folkesygdomme og risikofaktorer mv. Sundhedsstyrelsen 

Sundhedsstyrelsen (2010). Undersøgelse af 11-15 åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen

Østergaard L., Grøntved A., Børrestad L. A. et al. (2012). Cycling to school is associated with lower BMI and lower odds of being overweight or obese in a large population-based study of Danish adolescents. J Phys Activity Health; 9: 617-625
 

 

Vil du vide mere

Læs udvalgte resultater fra Aarhus og Rudersdal kommuner:

Kontakt Henriette Jensen, projektleder Kræftens Bekæmpelse:

Tlf. 30 38 23 28
Mail henjen@cancer.dk

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt redaktionen. Vi ser frem til at høre fra dig.