Stibredder

Foto: Trafitec

1255

Stibreddens betydning for adfærd og kapacitet på cykelstien

UNDERSØGELSE Cyklister kører med forskellige hastigheder. Deres placering på stien påvirkes af stibredden og trafiksituationen, men f.eks. også af parkerede biler langs stien. På baggrund af adfærden gives anbefalinger til stibredder.

Af Thomas Skallebæk Buch & Poul Greibe, Trafitec
20. februar 2015

Baggrund for undersøgelsen

I de større danske byer er cykeltrafikken voksende, og det er et politisk mål, at den udvikling skal fortsætte. Ofte er det de signalregulerede kryds, der er flaskehalse på cykelstinettet, men stigninger i mængden af cykeltrafik vil give et større pres på de travleste cykelstier i myldretiden, og det kan gøre det nødvendigt at øge nogle stiers kapacitet.

Viden på området er begrænset og bygger ofte på ældre materiale. I de få internationale undersøgelser, der findes på området, er der opnået meget forskellige resultater.

Trafitec har med støtte fra Cykelpuljen gennemført en undersøgelse af stibreddernes betydning for adfærd og kapacitet. I det følgende præsenteres nogle af de væsentligste resultater omkring adfærden.

Video-observation på cykelstien

I undersøgelsen er der set på enkeltrettede cykelstier i byområder, der er adskilt fra vej og fortov med en kantsten. 8 stistrækninger med forskellig stibredde (1,85-2,85m) indgår. Stierne er kendetegnet ved store cykeltrafikmængder, og de er observeret i myldretiden. Der er god afstand til signalanlæg, busstop og fodgængerfelter, og alle lokaliteterne er på vandret vej.

Stierne er observeret med videokameraer, og stitrafikanternes hastighed og sideværtsplacering er registreret. Videooptagelserne er udført på vindstille dage.

Stitrafikanter er inddelt i forskellige typer. Almindelige cykler omfatter traditionelle cykler, citybikes, mountainbikes, racercykler og elcykler. Specialcykler omfatter 3-hjulede ladcykler (f.eks. Christianiacykler) og cykler med efterspændt 2-hjulet cykelanhænger. Derudover er der knallerter.

Stitrafikanternes hastigheder

På tværs af lokaliteterne har stitrafikanterne en gennemsnitshastighed på 21,6 km/t. Som det fremgår af Figur 1 varierer hastigheden afhængig af typen af stitrafikant, stitrafikantens køn og stitrafikantens alder. Eksempelvis kører cyklister på specialcykler i gennemsnit ca. 5 km/t langsommere end cyklister på almindelige cykler.

Figur 1: Gennemsnitshastigheder for trafikanttyper

Gennemsnitshastighederne varierer lidt på de 8 lokaliteter – 20,2-23,7 km/t for cyklister på almindelige cykler. På de bredeste stier køres der typisk lidt hurtigere end på de smalleste stier. Til gengæld synes trafikintensiteten ikke at påvirke gennemsnitshastigheden i væsentligt omfang. I stedet synes stitrafikanternes hastighed at blive mere ensartet ved stor trafikintensitet.

Parkering langs sti

Det har betydning for stitrafikanternes udnyttelse af stibredden, om der er parkering af biler langs kantstenen eller ej. Stitrafikanter udnytter, i situationer med parkering i vejkanten, en mindre del af stien, end hvis kørebanen går helt til kantstenen. Dette er observeret, når stitrafikanter foretager overhaling.

I Figur 2 ses en skitse af situationen. Hvis to cykelstier med samme bredde sammenlignes, kører den overhalende cyklist (2. position) 10-15 centimeter længere fra vejen, hvis der er parkerede biler i vejkanten.

Figur 2: Parkering langs cykelsti reducerer effektiv stibredde

Stitrafikanternes placering

Figur 3 består af to grafer. I den første kan man se, hvor cyklister på almindelige cykler placerer sig afhængig af stibredden, som er korrigeret i tilfælde af parkering i vejkanten. I den anden graf kan man se cyklisternes placering under overhaling. En cyklist i position 1 kører tættest på fortovet, mens en cyklist i position 2 foretager overhalingen.

Figur 3: Sideværtsplacering (afstand til fortov) i forhold til stibredde. Fritkørende ses til venstre. Cyklister i situationer med overhaling ses til højre

Af figuren ses det, at stitrafikanterne placerer sig længere fra fortovet, jo bredere stien er. De stiplede linjer angiver spredningen, som ligeledes vokser i takt med stibredden. De fritkørende placerer sig længere fra fortovet end cyklisterne i position 1.

Anbefalede stibredder

På baggrund af stitrafikanternes placering på stien gives der anbefalinger af stibredder. Der er i særdeleshed set på cyklisternes placering på stien, når cyklister overhaler andre cyklister. Således inddrages både afstand til kantsten og sideværtsafstand mellem cyklister under overhaling. I Tabel 1 ses anbefalingerne.

Tabel 1: Anbefalede stibredder med og uden parkering i vejkanten (inkl. 0,15 m kantsten)

For en 2-sporet sti ses minimumsbredden afhængig af, om der er få eller mange specialcykler. Derudover ses en foretrukken stibredde for en 2-sporet cykelsti, hvor stitrafikanterne har bedre plads omkring sig, og derfor vil opleve et højere serviceniveau. Endelig er der en minimumsbredde for en 3-sporet cykelsti. På en lidt smallere sti kan tre cyklister godt køre ved siden af hinanden, men det forventes ikke, at stien vil fungere som en reel 3-sporet sti. Dette er baseret på en formodning om, at cyklisterne ønsker nogen plads omkring sig, før de tillader, at et nyt spor opstår.

 

 

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt redaktionen. Vi ser frem til at høre fra dig.