49

Svært at påvirke borgernes cykelvaner

UNDERSØGELSE Som opfølgning på det det regionale cykelregnskab har Region Hovedstaden kortlagt, hvor meget strukturelle forskelle som beskæftigelse, familietyper, afstande til arbejde m.m. betyder for forskellene i cyklingen blandt borgerne.

Af Jonas Herby (Incentive) og Helen Lundgaard (Region Hovedstaden)
12. november 2015

Jo længere du bor fra København, jo mindre cykler du

Der er betydelig forskel på, hvor langt borgerne i Region Hovedstaden cykler dagligt. Med 3,3 km om dagen cykler borgerne i København og på Frederiksberg mest, mens borgerne i øvrige kommuner uden for forstæderne med 1,1 km om dagen cykler mindst. Borgerne i forstæderne ligger med 2,0 km om dagen ca. midt imellem.

Forskellen skyldes især, at en større andel af borgerne uden for København og Frederiksberg er bilejere, men også trængsel, alderssammensætning og uddannelse har stor betydning.

Cykling gavner samfundet

Forskellene er langt fra trivielle. Eksempelvis ville det koste samfundet næsten en halv million ekstra sygedage og et samfundsøkonomisk tab på 1,5 mia. kr. om året, hvis borgerne i København og på Frederiksberg cyklede 2,2 km mindre pr. dag og dermed lige så lidt som i øvrige kommuner.

Figur 1. Små daglige forskelle har store konsekvenser

 

At der er forskelle, overrasker nok ikke mange. Men hvorfor der er forskel, har ikke tidligere været undersøgt i detaljer. Derfor bad Region Hovedstaden som opfølgning på det regionale cykelregnskab Incentive om at kortlægge, hvor meget strukturelle forskelle som beskæftigelse, familietyper, afstande til arbejde m.m. betyder for forskellene i cyklingen blandt borgerne.

Større bilejerskab uden for København

Figur 2 nedenfor viser, at borgerne i gennemsnit cykler 1.125 meter om dagen i ”øvrige kommuner” (øverste bar) og 3.349 meter om dagen i København/Frederiksberg (nederste bar). En forskel på 2.224 meter om dagen.

Vores kortlægning viste, at ca. 633 meter (28%) af forskellen alt andet lige kan forklares med, at borgerne uden for København/Frederiksberg har flere biler. Alt andet lige betyder i denne sammenhæng, at hvis man har to grupper af ellers identiske personer, men hvor den ene gruppe har et højt bilejerskab som i øvrige kommuner, og den anden gruppe har et lavt bilejerskab som i København/Frederiksberg, så cykler gruppen med det høje bilejerskab 633 meter mindre om dagen i gennemsnit.

Også selvom de altså er ens på andre parametre som fx antal børn, afstande til arbejde, alder, indkomst osv.

Figur 2. Hvor meget betyder de strukturelle forskelle?

 

Trængsel har betydning – indkomst har ikke

Vores kortlægning viste også, at trængslen i København/Frederiksberg har relativt stor betydning for, at folk cykler mere (316 meter eller 14 %), mens forskelle i indkomstniveauerne ikke har den store effekt, når man tager højde for, at en stor del af en persons indkomst kan forklares ud fra alder, beskæftigelse og uddannelsesniveau, som vi har med som selvstændigt forklarende parametre. 

Udgangspunkt i borgernes konkrete adfærd

Kortlægningen tager udgangspunkt i borgernes konkrete adfærd og muligheder, og data til undersøgelsen kommer derfor fra Transportvaneundersøgelsen og TOTEM1. Transportvaneundersøgelsen er en løbende undersøgelse, hvor danskerne bliver interviewet om deres transportadfærd.

I undersøgelsen spørger man ind til respondenternes konkrete transport dagen før, og Transportvaneundersøgelsen er dermed den bedste undersøgelse i Danmark til at undersøge konkret transportadfærd — eller efterspørgslen efter transport, som økonomer ville sige.

TOTEM er en model, som på baggrund af big data bl.a. kan undersøge trængselsniveau, konkurrenceforholdet mellem transportmidler, kvaliteten af den kollektive trafik m.m. TOTEM kan altså vurdere udbuddet af transport og er dermed et fantastisk supplement til Transportvaneundersøgelsen.

1 Transport Origin/destination Time & Expense Monitor

Afprøvning af 13 teser

I kortlægningen fokuserede vi på 13 teser, som kan forklare, hvorfor borgerne cykler mere i København og på Frederiksberg end i andre kommuner i Region Hovedstaden. De 13 teser er kort beskrevet nedenfor.

1. Bilejerskab: Hvis du ejer en bil, vil du være mere tilbøjelig til at droppe cyklen, fx når det regner.

2. Indkomst: Mange undersøgelser har vist, at folk med høj indkomst cykler mere end folk med lav indkomst.

3. Uddannelse: Mange undersøgelser har vist, at højtuddannede cykler mere end lavtuddannede.

4. Beskæftigelse: Hvis du arbejder eller studerer, har du et dagligt gøremål og vil derfor måske cykle mere, end hvis du fx er arbejdsløs eller pensionist.

5. Familietyper: Hvor meget man cykler, afhænger også af ens familiesituation. Vi undersøger, om familietyperne i kommunerne kan forklare noget af forskellen.

6. Alderssammensætningen: I nogle perioder af livet cykler man meget, i andre perioder mindre. Forskelle i alderssammensætningen i de tre kommunegrupper kan have betydning for cykelomfanget.

7. Afstand til stationen: Hvis du bor tæt på en station, vil du være mere tilbøjelig til at lade bilen stå og tage cyklen til stationen i stedet.

8. Afstand til arbejde: Hvis du har kort afstand til arbejde, er du mere tilbøjelig til at cykle. På den anden side er hver enkelt cykeltur længere, hvis du har langt.

9. Afstand til fritidsinteresser: Hvis du har kort til dine fritidsinteresser, er du mere tilbøjelig til at cykle. Og du dyrker måske dine fritidsinteresser oftere, end hvis du har langt.

10. Afstand til studie og skole: Hvis du har kort til studie eller skole, er du mere tilbøjelig til at cykle. På den anden side er hver enkelt cykeltur længere, hvis du har langt.

11. Afstand til indkøb: Hvis du har kort afstand til dine indkøb, er du mere tilbøjelig til at cykle. Og du vil sandsynligvis handle oftere, end hvis du har langt.

12. Trængsel: Hvis det er svært at komme frem med bil pga. meget trængsel, er du mere tilbøjelig til at tage cyklen.

13. Tilgængelighed af offentlig transport: Hvis der er gode busforbindelser, vil man på korte ture i højere grad vælge bussen frem for cyklen.

Det er svært at påvirke, hvor meget borgerne cykler

Vi kan — ikke overraskende — konkludere, at det er svært at påvirke borgernes cykelvaner. Undersøgelsen giver os en bedre forståelse for, hvilke faktorer som påvirker valget af cykel: Bilejerskab, trængsel, uddannelsesniveau og alderssammensætning. Det er nogle faktorer, som er yderst vanskelige at skrue på. 

Regionen kan forbedre vilkårene

I stedet for at skrue direkte på dem, så kan vi arbejde på at forbedre vilkårene. I Region Hovedstaden arbejder vi for at forbedre tilgængeligheden til uddannelsestilbud, arbejdspladser, hospitaler, trafikale knudepunkter og supercykelstier. 

 

 Sådan er grupperne defineret
  • København–Frederiksberg.
  • Forstæder omfatter 15 forstadskommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner.
  • Øvrige kommuner omfatter de resterende 12 kommuner i Region Hovedstaden: Allerød, Bornholm, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Høje-Taastrup og Hørsholm kommuner.

 

 

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt redaktionen. Vi ser frem til at høre fra dig.