185

1 million europæere dør hvert år af manglende motion

Ifølge undersøgelse fra WHO dør en million europæere hvert år som resultat af "physical inactivity".

25. marts 2011

"Manglende fysisk aktivitet er livsfarligt!" Det er budskabet fra Francesca Raciopp på den internationale cykelkonference Velo-City i Sevilla, hvor hun har fremlagt resultaterne af en WHO-undersøgelse.

 Undersøgelsen er baseret på en hollandsk undersøgelse, hvor tallene er forstørret op i forhold til det område, WHO definerer som Region Europa, et område hvor der samlet bor 900 millioner mennesker.

Udover hjertekarsygdomme og hjerteslag nævnte Francesca Racioppi bl.a. sukkersyge, overvægt og ekstrem overvægt som på sigt kan blive fatale konsekvenser af manglende fysisk aktivitet. Hun fremhævede samtidig cykling som et effektivt middel til at modvirke fysisk inaktivitet og henviste til danske undersøgelser, der viser en markant reduceret dødelighed som resultat af daglig pendling på cykel (Kilde: Andersen et al (2000) Copenhagen Hearth Study Danish adults reporting cycling to and from work: RR = 0.72 (95 % CI: 0.6, 0.9) for all cause mortality 38 %).

"Cykling er ikke bare sjovt og sundt - det er decideret livsforlængende", sagde Francesca Racioppi på den internationale cykelkonference, der slutter i eftermiddag.

Yderligere oplysninger om WHO-undersøgelsen