Carl og Sasia fra Resen Skole i Skive har lavet denne tegning, som hjalp dem og resten af 4. årgang med at vinde tegnekonkurrencen.

495

10 fjerde klasser vinder national tegnekonkurrence

Flotte tegninger, der sætter fokus på cykellygter og reflekser, sikrer klassefest til 10 af landets fjerde klasser.

Af Line Hviid
04. december 2012

2.000 tegninger om lygter og reflekser

Eleverne fra 10 af landets fjerde klasser har tegnet sig direkte til tops i en stor tegnekonkurrence i forbindelse med Cyklistforbundets lygte- og reflekskampagne LYS PÅ – med Ludvig. Førstepræmien er en flot og lysende discokugle samt et gavekort på 1.000 kroner til en klassefest.

4. klasser fra hele landet har indsendt flere end 2.000 tegninger, der illustrerer, hvad der kan ske, når man glemmer lygter og reflekser på cyklen.

Cykelglæde - og synlighed

”Masser af farver, lygter og reflekser, talebobler og små historier fortalt billede for billede. Tegningerne viser en enorm fantasi og glæde ved cyklen. Det gennemgående motiv er kampagnens to figurer Panda Poul og Ludvig, som skal cykle gennem mørket, men Panda Poul har ikke forstået hvordan," siger Cyklistforbundets kampagnechef Loa Bendix.

"Udover tegningernes konkrete betydning opfatter jeg også børnenes budskab i en bredere forstand: De vil gerne have en plads i trafikken og de ved, hvordan de bliver synlige,” fortæller Loa Bendixen.

Se et udvalg af tegningerne nedenfor.

Vinderne af årets LYS PÅ - med Ludvig-konkurrence er:

  • 4. årgang, Resen Skole, Skive
  • 4.a, Korsager Skole, Brønshøj 
  • 4.b, Gadstrup Skole
  • 4.b, Rønbækskolen, Hinnerup4.kl., Lunde/Kvong Skole, Nørre Nebel
  • 4.b, Hovedgård Skole, Hovedgård
  • 4.a, Sdr. Bjert Centralskole, Bjert
  • 4.kl., Janderup Skole, Janderup Vest
  • 4.a, Hindsholmskolen, Dalby
  • 4.e, Stavnsholtskolen, Farum

Lys på-tegning af Emma, 4.b, Gadstrup Skole 
Emma, 4.b, Gadstrup Skole

Lys på-tegning fra 4.b, Hovedgård Skole
4.b, Hovedgård Skole

Lys på-tegning af Natasja, 4.kl., Janderup Skole
Natasja, 4.kl., Janderup Skole

Lys på-tegning af Merve og Dina, 4.a, Korsager Skole
Merve og Dina, 4.a, Korsager Skole

Lys på-tegning af Selma og Rikke, 4.b, Toftevangskolen (4.b vandt 2. præmien: lygter fra Reelight)
Selma og Rikke, 4.b, Toftevangskolen (4.b vandt 2. præmien: lygter fra Reelight)