Vinderholdet Team Baghjul - her flankeret af to repræsentanter fra Kildemoes (yderst t.v.) og Cyklistforbundets landsformand (yderst t.h.)

291

Årets vinderhold er kåret

Hovedpræmien i årets Vi cykler til arbejde-kampagne er netop blevet uddelt. Otte heldige operationssygeplejersker fra Gentofte Hospital kan nu cykle af sted på nye cykler fra Kildemoes.

Af Christina Britz Nicolaisen
19. juni 2012

Glæden var stor, da holdkaptajn Thinne Svendsen modtog nyheden om, at Team Baghjul havde vundet hovedpræmien i årets kampagne:

"Jeg stod i operationsstuen, da Cyklistforbundet ringede og fortalte, at vores hold havde vundet de nye cykler. Jeg blev simpelthen så overrasket. Det er jo fantastisk at vi har vundet hovedpræmien. Men jeg kunne jo ikke forlade operationsstuen, så jeg var nødt til at sende en mail til de andre på holdet - og de troede, at jeg lavede sjov med dem", griner holdkaptajnen.

De nye cykler kom som sendt for himlen for alle deltagere på Team Baghjul, men især for Susanne Djurhuus:

"Min nuværende cykel er gammel og den er ved at falde fra hinanden - min cykelsmed har flere gange sagt, at den ikke står til at redde, og at jeg virkelig trænger til en ny cykel. Derfor kunne præmien ikke være mere perfekt, siger den heldige sygeplejerske.

TV2/Lorry var med til præmieoverrækkelsen på Gentofte Hospital mandag eftermiddag. Se klippet her

Dét kan du gøre

Deltag i "Vi cykler til arbejde"-kampagnen i 2013

Emneord: Kampagner