137

Aarhus cykler for børn

Frivillige fra Cyklistforbundets Aarhus-afdeling giver i weekenden gode råd om leg og sikkerhed til cykelbørn og deres forældre

07. september 2011

En park, et cykelløb, masser af musik og hundredvis aarhusianske børn fra 0.-4. klasse.

Sådan lyder opskriften på en cykelaktivitetsdag i det fri, hvis man spørger Børnehjælpsdagen, der søndag omdanner Mindeparken i Aarhus til en fest for byens allermindste cykelryttere.

Et godt formål

Overskuddet fra arrangementet går til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og unge.

Og det er en af grundene til at Cyklistforbundets lokale afdeling har valgt at stille op med en stand, hvor både forældre og børn kan få gode råd om, hvordan de kører sikkert og sjovt på cykel. Også i det daglige.

”Det går til et godt formål. Desuden ser vi jo at alt for mange bliver kørt til skole og fritidstilbud af deres forældre,” siger Tove Martinsen fra Cyklistforbundets lokale afdeling.

Første gang at lykkens gang

Det er første gang cykelaktivitetsdagen løber af stablen, men arrangørerne håber at det bliver så stor en succes, at de allerede næste år kan udvide med flere byer.

Udover cykelløbet i Mindeparken og på de afspærrede veje omkring parken, vil der være musik med bl.a. Babou fra X-Factor og Mek Pek.

Der kan du også tilmelde dit barn til cykelløbet, hvis I har fået lyst til at deltage.

Læs mere om Børn Cykler for Børn på

Emneord: Sikkerhed