199

Ayfer Baykal: Vi skal fejre cykelbyen København

Københavns nye miljø- og teknikborgmester vil bruge cykel-VM til at brande hovedstaden som cykelby!

20. juni 2011

"Det handler om vækst ... Det bliver en fantastisk branding af København som cykelby, og det er penge ned i kommunekassen til københavnerne," siger Ayfer Baykal i dagens udgave af Politiken.

Udtalelsen fra Københavns miljø- og teknikborgmester kommer i forbindelse med avisens forsidehistorie om VM i landevejscykling. Den største sportsbegivenhed nogensinde i Danmark skal afholdes i København og Rudersdal Kommune mellem 15. og 25. september i år.

Dagens artikler i Politiken handler om, at  indre by bliver lukket fuldstændig af for biler under VM. Til gengæld vil fodgængere og cyklister i hele perioden kunne bevæge sig på langs og på tværs af VM-ruten i København. Cyklister skal dog stå af og trække.

Festdage i cykelbyen

I forbindelse med VM i landevejscykling vil bl.a. Cyklistforbundet og Københavns Kommune arrangere en masse andre cykelaktiviteter i hovedstaden. F.eks. bliver der på Israels Plads opstillet en helt ny cykellegebane for børn. Alle aktiviteter bliver en del af cykelfestivalen Festdage i cykelbyen.

Senere på året vil man kunne læse alt om cykelfestivalen på det kommende site