Billeder fra morgenmadsuddelingen i Aarhus og København. Foto: Cyklistforbundet

134

Se billederne fra morgenmadsuddelingen

Som optakt til årets Vi cykler til arbejde-kampagne blev der tirsdag d. 8. april uddelt morgenmad på cykelstierne. Se billederne fra Aarhus og København.

Af Christina Britz Nicolaisen
09. april 2014

Tirsdag d. 8. april blev morgenfriske cyklister forkælet med gratis morgenmad på vej til arbejde. Morgenmadsuddelingen fandt sted som en del af nedtællingen til Danmarks største motionskampagne Vi cykler til arbejde, der kører i hele maj måned.

Der blev blandt andet serveret morgenbrød på cykelstierne i København, Aarhus, Aabenraa, Hvidovre, Holstebro, Randers og en lang række andre byer. 

"Folk bliver jo glade, når de føler sig værdsat. Og det med at få cyklisterne til at føle sig værdsat er et vigtigt element i Vi cykler til arbejde, som forhåbentlig gør, at endnu flere får lyst til at være med i kampagnen og til at cykle i det hele taget," siger Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam, der selv stod klar med frisk morgenbrød på Dronning Louises Bro i København i selskab med hovedstadens Teknik- og Miljøborgmester, Morten kabell (Ø).

I Aarhus stod Rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz (S) også klar med morgenbrød, ligesom  Borgmester i Aabenraa Thomas Andresen (V) serverede morgenmad for kommunens morgenfriske borgere.

Læs mere om kampagnen