CYKLISTERs efterårnummer har tema om elcyklerne- hver tiende solgte cykel i Danmark er nu med motor.
CYKLISTER på vej
Elcyklen er i kraftig fremgang og får bl.a. flere bilister til at hoppe i sadlen. Det og meget andet kan du læse om i efterårsnummeret af CYKLISTER, som udkommer 11. oktober.
Af Rikke Ravn Faber
28. september 2016
I Randers har de bakker, blæst og lange afstande. Men de har også elcykler - og når kommunen låner dem ud til borgere i oplandet, ender hver femte med selv at købe en.
Helsingør og hovedstadsområdet melder også positivt tilbage efter projekter med udlån af elcykler.
Så i efterårsnummeret af medlemsmagasinet CYKLISTER ser vi nærmere på, hvad elcyklen kan - og hvorfor et prøveabonnement på livet som elcyklist er en effektiv vanebryder.
Læs også om:
- Sophieskolen i Guldborgsund, der tænkte cyklende børn ind før første spadestik
- hvor grueligt meget en cykellås må gennemgå, før den kan blive forsikringsgodkendt
- hollandske Jelle Brandt Corstius, der cyklede 1.620 km med sin fars aske i cykeltasken
- hvordan du - ifølge læserne - bedst klarer regn og rusk
- og om hvad vind reelt betyder for din cykeltur!