96

CYKLISTER tager på vinterpicnic

Vinteren er over os, og vi har fundet tæpper og termokander, shelters, pølsespyd og stormtændstikker frem. Glæd dig til det store picnic-tema i CYKLISTERs vinternummer. Medlemsmagasinet udkommer d. 4. december.

29. november 2013

Vinterpicnic

Ordet picnic emmer af sommer og sol, men en klar og vindstille vinterdag er også perfekt til picnic. Bare pak madkurven, hop på cyklen og tril ud mod lys og luft. Vi guider til udflugtsmål, bålpladser og små lune retter - og hjælper dig med at holde varmen.

Lune cykelcaféer

Vi tager også på cykelcafé i en række amerikanske og europæiske storbyer. Blandt andet besøger vi Henry's på Manhattan i New York, hvor cyklister fra hele byen samles for at fylde energidepoterne før eller efter en cykeltur.

Læs også om

  • Københavns nye bycykler
  • Komponisten, der cykler til alle sine koncerter
  • Guide til varme fingre og tæer
  • Kiss & Drive cykelparkering
  • Medlemstilbud på julegaver
  • ... og meget mere

Som noget helt nyt kan du nu også læse CYKLISTERs leder digitalt.
Læs lederen her

CYKLISTERs vinternummer lander i postkasserne 4. december.