En anden logik: Grøn, levende og på de cyklende og gåendes præmisser – sådan kan en travl handelsgade også være. Skitseforslag til Nordre Frihavnsgade som cykelgade. Bag forslaget står Ole Kassow (Purpose Makers), Mikael Colville-Andersen (Copenhagenize.eu) og Thomas Lygum Sidelmann (Urban Action). Grafik: Thomas Lygum Sidelmann.

209

Cykelgader ændrer byens logik

Forestil dig en gade, hvor cyklister har førsteret – og biler er gæster. Ideen om cykelgader gør op med bilens automatiske dominans i gadebilledet.

Af Rikke Ravn Faber
18. december 2014

"Min mor på 76 bor i gaden. Hun cykler alle andre steder end der. Min datter på femten har lige fået en bildør i hovedet. Skal børn og ældre ikke kunne bruge et af byens vigtigste handelsstrøg?"

Spørgsmålet stilles af Ole Kassow, der er iværksætter på Østerbro i København og har sin daglige gang i den travle Nordre Frihavnsgade – hvor der ikke er plads til en cykelsti til de ca. 6.000 cyklister, der dagligt kører i gaden.

Et gæstfrit kompromis

"For at bygge en cykelsti, må man sløjfe p-pladserne, og dem har Trafik- og Miljøforvaltningen en tradition for at vægte højt," siger Ole Kassow.

Sammen med to andre iværksættere foreslår han i stedet at lave Nordre Frihavnsgade om til en grøn cykelgade efter hollandsk eksempel.   

"Vi foreslår en gade, hvor alle kan færdes – men hvor cyklister har fortrinsret på vejbanen. Biler er gæster, så de må max må køre 20 km/t og skal blive bag cyklisterne."

I forslaget beholder gaden sine p-pladser. Men hver tiende omdannes til cykelparkering og grønne byrum, hvor man kan tage en pause. Og der laves en dørzone, så bilister roligt kan stige ud. 

Succes i Aarhus

Danmarks første cykelgade – Mejlgade – åbnede i Aarhus i 2012. Erfaringerne er yderst positive.
 
"Mejlgade var et kaos af fodgængere, cyklister og biler, der alle havde for lidt plads. Der findes ikke et lovligt dansk skilt, der forklarer principperne i en cykelgade, så vi var lidt kreative og skiltede gaden som en dobbeltrettet cykelsti med al færdsel tilladt," fortæller Pablo Celis, der er trafikplanlægger i Aarhus Kommune. 

"Resultatet er en gade, hvor farten er sat ned. Vi har færre biler og brede fortove med udeservering. Stemningen er en anden. Det er bare et helt andet byrum."   

I dag er der også cykelgade i Frederiksgade, og i 2015 omlægger Aarhus sin tre km lange cykelring til cykelgade. 

Tilbage til den menneskelige gade

Ideen har bredt sig til Næstved og til et pilotprojekt i en enkelt gade i København. Og så altså måske til Nordre Frihavnsgade i København, hvor økonomiforvaltningen ser på forslaget.
 
Men hvad er det, cykelgader kan?

"De ændrer logikken i byen," siger Ole Kassow. 

"Siden anden verdenskrig har byens gader været bilernes domæne. Cykelgader markerer et paradigmeskift, hvor vi kommer tilbage til den menneskelige gade."

"Ideen bliver indimellem mødt med historier om butiksdød og en besværlig hverdag. Men altså, da man gjorde Strøget til gågade i 1962, var mange også sikre på, at butikkerne ville dø. Og nu er Strøget en gade, vi er kendt for ude i verden."