Foto: Morten Telling

Lokale børn tager de første spadestik til Danmarks måske korteste cykelsti. Foto: Morten Telling

28

Danmarks korteste cykelsti

10 meter. Så lang - eller måske rettere kort - er den nyindviede cykelsti ved Ask syd for Aarhus. Stien er bygget i protest af lokale borgere, der ønsker sig en noget længere cykelsti til deres børn.

Af Rikke Ravn Faber
01. juni 2015

I tre år har en gruppe forældre kæmpet for en cykelsti mellem Solbjerg og Malling. Nu er første etape en realitet- Men den er kort. Og måske enddag så kort, at den kvalificerer sig til titlen "Danmarks korteste cykelsti".

Kæmper for en skolevej

Bag stistumpen står forældregruppen SOS Cykelsti, som mener, at vejen mellem de to byer er farlig at cykle på for deres børn. Derfor ønsker de sig en cykelsti og har i flere år søgt om midler til stibyggeriet. 

Gruppen har selv rejst midler til demostien og fået den bygget på 10 meter lånt mark langs vejen. Stien er tænkt som et gimmick, der skal fastholde opmærksomheden på problemet.   

Ingen penge på vej

Sammen med Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam klippede rådmand for miljø og teknik, Kristian Würtz, for nylig snoren over til den nye sti. 

Cyklistforbundets direktør kaldte det ved den lejlighed "en menneske- og børneret at kunne cykle i sit lokalområde".

Men selv om rådmanden udtrykte forståelse for borgernes argumenter, havde han ikke en pose penge med til resten af stien. Så borgerne syd for Aarhus må kæmpe videre for den 7 km lange sti, de ønsker sig.  

 

Læs mere om SOS-Cykelsti

Forældre kæmper for skolevejen