Foto: Mecklenburger Seen Runde

170

Deltag i Nordtysklands største cykelløb for motionister

Nyt motionsløb i Nordtyskland byder på storslåede cykel- og naturoplevelser. Cyklistforbundet er samarbejdspartner og giver medlemmer rabat på tilmeldingen.

17. december 2014

Sørunden i Mecklenburg er et nyt motionsløb, der afholdes i et skønt cykelvenligt naturområde i Nordtyskland. Med start og mål i den smukke nordtyske by Neubrandenburg, løber ruten 300 km. gennem det lavtliggende søområde skabt i istiden, som tyskerne selv kalder de 1.000 søers land. Det samme område som Mecklenburg-etapen på København-Berlin ruten løber igennem. 

Der er afgang om aftenen d. 29. maj 2015 eller i de tidlige morgentimer d. 30. maj 2015. Er du medlem af Cyklistforbundet, kan du indtil d. 31. januar få 20€ i rabat på tilmeldingen, således prisen er 149€.

Med i prisen er startnummer, provianttaske, informationsmateriale, cykelbluse med navn, medalje ved gennemførsel og kupon til en gratis drikkevare i målområdet.  

Læs mere om Sørunden i Mecklenburg her.

Tilmelding

Send en mail til Lsh@cyklistforbundet.dk med dit navn og medlemsnummer, så vil du få tilsendt en rabatkode.

P.S. Der tilbydes også en 90 km. kvinderute. Prisen er 59€ ved tilmelding inden 12. januar (ingen medlemsrabat).