223

Discokugler, lygter og klassefest

Børn over hele landet har tegnet til Cyklistforbundets lys- og reflekskampagne. Til 53 af klasserne er der præmier på vej. Se et par af vindertegningerne nederst i artiklen.

08. december 2011

”Vi er meget overraskede over at have vundet,” siger Kirsten Nilsson.

Hun er lærer på Søndre Skole i Holeby på Lolland, og klasselærer for skolens 4.a, der netop som en af ti klasser i landet har vundet hovedpræmie i Cyklistforbundets tegnekonkurrence.

”Så gode synes vi heller ikke at vores tegninger var. Men børnene har virkelig gået op i det, og haft mange, mange overvejelser omkring tegningerne. De ville være helt sikre på at man kunne se hvad deres tegninger forestillede,” siger hun.

Lyset sidder, hvor det skal

Siden 1. november har mere end 40.000 børn deltager i Lys På – Med Ludvig, hvor skolerne sammen med Cyklistforbundet har sat fokus på børns synlighed i aften- og morgentrafikken. Og flere end 2000 af børnene har sendt tegninger ind, der viser hvorfor det er vigtigt at have lys på cyklen.

”Grunden til at vi beder børnene om at tegne lys-på situationerne, er at budskabet kommer ind under huden på dem på en helt anden måde end hvis deres lærer fortæller dem om det,” siger Cyklistforbundets kampagnechef, Loa Bendix.

”Vi bliver hvert år imponerede over hvor dygtige og kreative børnene er og hvor meget de har forstået. Generelt tegner de lygterne de helt rigtige steder på cyklen, og det er virkelig et godt tegn. I virkeligheden burde alle klasserne vinde!” siger hun.

Januarfest på landskolen

Førstepræmien i tegnekonkurrencen er et gavekort på en klassefest for hele klassen og en kæmpe discokugle til at hænge fra loftet.

I Holeby har 4.a besluttet at discokuglen skal indvis i forbindelse med at de holder den store fest engang i januar. Og klasselæreren er naturligvis inviteret med.

”Vi har alle sammen haft det virkelig sjovt med at tegne og quizze. Og selvom vi er en landskole, hvor der ikke er så mange af børnene, der har mulighed for at cykle til skole, så er der ingen tvivl om at børnene har lært rigtig meget den sidste måned,” siger Kirsten Nilsson.

Vindertegninger

Udover de 10 hovedpræmievindere er der lygtepræmier til tre klasser og en overraskelse til 40 klasser.

Nicoline, 4.A, Søndre Skole, Holeby
Nicoline, 4.A, Søndre Skole, Holeby

Tobias, 4. klasse, Rudolf Steinerskolen, København
Tobias, 4. klasse, Rudolf Steinerskolen, København
Kunstner ukendt, 4.Y, Sankt Knuds Skole, Århus
Kunstner ukendt, 4.Y, Sankt Knuds Skole, Århus


Du kan se alle vinderen i Lys På – Med Ludvigs tegnekonkurrence på