Det er ikke lovligt at fjerne folks cykler uden ansvar. Foto: Cyklistforbundet/Christina Britz Nicolaisen

Odense cykelby kritiseres i indslag på TV 2/Fyn

280

Er Odense gået i stå som cykelby?

TV 2 Fyn bringer kritisk reportage om Odense som cykelby.

Af Frits Bredal
14. februar 2013

”Odense ligger ikke nummer ét længere. København og Frederiksberg ligger på en klar førsteplads,” siger Cyklistforbundets udviklingskonsulent Trine Stig Mikkelsen til TV 2/FYN.

Se indslaget fra TV 2/Fyn

I 1999 blev Odense udnævnt til ”Danmarks Nationale Cykelby” og fik ti millioner kroner til at forbedre vilkårene for cyklister.

Nyanlagte cykelstier og store kampagner var nogle af mange, nye tiltag. Og satsningen lykkedes. På fire år begav odenseanerne sig ud på 20 procent flere cykelture, og op gennem nullerne førte byen sig frem som et mekka for cyklister.

Men nu er Odense gået i stå som cykelby - og er blevet overhalet indenom af andre byer, skriver TV 2/Fyn på sin hjemmeside.  Ikke desto mindre profilerer Odense sig stadig som "Danmarks Cykelby nr 1".

Cyklistforbundets afdeling i Odense

Cyklistforbundet har inden for det seneste år fået en meget aktiv afdeling i Odense. Et af de aktive medlemmer er afdelingsformand Jens Henriksen:

”Fremtidens transport i byer ses ikke gennem en bilrude. Den ses ved at fokusere på den forandring, der vil ske når eldrevne cykler og lignende, som allerede nu er populære, vil blive den foretrukne transport måde til, fra og gennem byen sammen med den offentlige transport, ”siger Jens Henriksen til Fyens Stiftstidende.

Emneord: Politik, Transport