Cyklen er helt fraværende i den nye finanslov, der til gengæld gør det billigere at købe bil. Foto: Mikkel Østergaard

91

En finanslov uden løsninger

Finansloven for 2016 er forhandlet på plads. Men aftalen vil sende flere biler på vejene, og det hænger dårligt sammen med de fælles EU-målsætninger om at nedbringe CO2-udledningen fra transportsektoren.

Af Jan Thane
19. november 2015

Der er indgået forlig om finansloven for 2016, men den 26 sider lange politiske aftale giver meget få svar på de udfordringer, vi står over for på transportområdet. Ja, faktisk efterlader den flere spørgsmål end trafikale løsninger.

Helt kort betyder aftalen blandt andet, at afgiften på f.eks. mellemstore familiebiler lempes - angiveligt svarende til en milliard kroner alene næste år. Men der gives ikke nye penge til cykler. Afgiftslempelsen skal gøre det ”lettere at være dansker” - som overskriften i aftalen lyder - ved at forbedre sikkerheden og gør det billigere at anskaffe sig en familiebil.

Men det må siges at være en meget kortsigtet måde at gøre live lettere for dem, der nu vælger at anskaffe sig en bil som følge af de billigere priser. For billigere biler vil føre til flere biler, og der er ingen svar på, hvad man vil gøre ved de stigende trængselsproblemer, som de selv samme bilister oplever hver dag på veje over hele landet - især i Hovedstadsområdet.

Mister styrkeposition

Ifølge trafikforsker Harry Lahrmann, så vil denne afgiftssænkning ikke i sig selv føre til en lige så stor stigning i antallet af biler, som den sidste afgiftssænkning på de små biler i 2007. Men han forventer, at udviklingen vil fortsætte. Og det betyder, at vi kommer til at ligne de andre europæiske lande mere og mere i forhold til bilejerskab.

"Den fordel og styrkeposition, vi havde på trængsel og målene om at få flere til at cykle i forhold til andre lande med samme økonomi, er ved at være væk", siger han til Ritzau efter finanslovaftalen.

Og det paradoksale er, at netop de andre europæiske lande i disse år har blikket stift rettet mod Danmark for at lære, om vores unikke cykelinfrastruktur og cykelkultur som svar på de enorme trængselsudfordringer, de oplever. Men hvis vi langsomt gør det mere attraktivt at køre bil, uden også at gøre det mere attraktivt at cykle, ja så mister vi den fordel og styrke, som de andre lande lige nu misunder os for.

Hvad med CO2 målene?

Et andet åbenlyst problem, som følger med afgiftslempelsen er, at selv en moderne familiebil, som der nu bliver flere af, udleder mere CO2, end hvis den ikke var der. Hvordan det hænger sammen med de fælles EU målsætninger om at nedbringe CO2 udledningen fra transportsektoren med 30 % i 2030, er også svært at se. Måske vi får svaret i forbindelse med næste klimatopmøde, som jo ligger lige om hjørnet?

Vi er i Cyklistforbundet dog glade for, at regeringen ikke kom igennem med den varslede afvikling af puljen til Bedre og Billigere kollektiv trafik. For selv om det ikke er til at se på navnet, så er denne pulje også målrettet supercykelstier. De penge, der altså tidligere blev afsat af i et bredt forlig bestående af S, SF,RV,EL og DF er derfor stadig gældende. Noget Cyklistforbundet kæmpede for op til finanslovaftalen.

Cyklistforbundet under gerne, at danske familier får en billigere og sikrere bil. Men når man ensidigt prioriterer bilisme og lukker øjnene for de konsekvenser det får, som man gør i denne finanslov, så skaber det altså flere problemer, end det løser – og det gavner ikke nogen. 

Men traditionelt er det dog heller ikke i finansloven, at de store transportvisioner udfoldes. Vi vil i Cyklistforbundet derfor kæmpe for, at de kommende transportforhandlinger i Transportministeriet vil skabe balance i regnskabet og have cyklerne med. Og dermed svare på nogle af de spørgsmål, som denne finanslov efterlader.