139

Investér i cykelstier frem for motorveje

Cykelstier indgår ikke i det seneste udspil til regeringens kickstart-pakke

31. oktober 2011

I tænketanken Idéernes Danmark har alle danskere mulighed for at komme med bud på og stemme om hvordan Danmark bliver styrket i fremtiden.

Tænketanken er et samarbejde mellem DR, konferencen Rebuild 21 og nyhedsbrevet Mandag Morgen, og et af de mest populære forslag er at prioritere cykelstier frem for motorveje – en ambition, der også har fundet vej ind i regeringsgrundlaget.

Hvor er cyklerne?

Derfor undrer det, at cyklerne ikke er omtalt i forhold til de 17,5 kickstart-milliarder, regeringen i dag har fremlagt en plan for.

”I regeringsgrundlaget står der, at cyklismen skal fremmes. Derfor er det skuffende, at det er motorveje, regeringen fremhæver i dag, og at bedre forhold for cykler overhovedet ikke bliver nævnt,” siger Cyklistforbundets kommunikationschef, Frits Bredal.