Klistret, mobilt og populært cykelværksted
SygKlister står bag et mobilt cykelværksted på Roskilde Festivalen
De ringer – vi kommer og reparerer.
Sådan er princippet for det cykelværksted, som Cyklistforbundets ungdomsafdeling i disse dage triller rundt med på Roskilde Festivalen.
”Folk bliver utroligt glade for, at vi kommer. Og de er meget overraskede over, at det er gratis,” fortæller Soya fra SygKlister.
200 sygt klistrede deltagere kørte på to hjul til Roskilde allerede sidste lørdag, hvor de siden har tilbudt deres gratis ydelser inden for moderne og mobil cykelreparation. Hver dag har 10-15 festivaldeltagere benyttet sig af det tilbud.
Udover lappeløsninger, smørelse og opstramning af kæder, stiller SygKlister friske cykler til rådighed for trængende festivaldeltagere.