142

Københavnske cyklister til 500 millioner CNN-seere

Den amerikanske tv-station CNN har her i begyndelsen af juni sendt et program om cykelbyen København.

08. juni 2011

"København har givet verden et nyt udtryk - Copenhagenization," siger værten Richard Quest, mens han bevæger sig gennem Kongens København på to hjul.

I programmet forklarer bl.a. den danske arkitekt Jan Gehl, hvordan den københavnske cykelkultur er indbegrebet af en bæredygtig, miljøvenlig og sund livsstil, som storbyer over hele verden nu forsøger at efterligne.

CNN's verdensomspændende sendeflade har et potentielt publikum på mere end 500 millioner seere.

"Markedsføringsværdien for København og for Danmark som cykelland er uvurderlig. En dejlig optakt til VM i landevejsløb i København til september, hvor arrangørerne forventer mere end 100 internationale journalister," siger Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen fra Cycling Embassy of Denmark, der har sekretariat hos Cyklistforbundet.

Se hele det 6 minutter lange CNN-indslag på Cykelambassadens hjemmeside