Vi cykler gerne langt til arbejde. Foto: Mikkel Østergaard

Foto: Cyklistforbundet/Mikkel Østergaard. Ruteplanlæggeren Naviki er kommet til Danmark

Ny gratis ruteplanlægger

Find den hurtigste og bedste vej til arbejde

Af Frits Bredal
08. maj 2013

Nu er Naviki også kommet til Danmark. Cyklistforbundet har indgået et partnerskab med den europæiske ruteplanlægger – det betyder, at du nu kan bruge systemet på de danske cykelstier og veje. Gratis.

Klik her og prøv ruteplanlæggeren

Nemt og overskueligt

Naviki er en usædvanligt velfungerende ruteplanlægger, bl.a. fordi systemet i høj grad er baseret på gode råd og oplysninger fra cyklisterne selv – i modsætning til andre systemer, der primært tager udgangspunkt i automatiske, rent computerbaserede ruteforslag.  Også derfor er Naviki særligt velegnet til hverdagscyklister, der f.eks. skal finde den hurtigste og bedste rute, når de cykler til arbejde.

”Det er nemt og overskueligt at forstå og bruge Naviki – også selvom man ikke er særlig teknisk. Med systemet kan du f.eks. finde den hurtigste rute og samtidig få et overblik over, hvor meget CO2 du sparer i forhold til, hvis du havde taget bilen,” fortæller Jesper Pørksen fra Cyklistforbundets turismeafdeling.

Systemet gør det muligt for brugerne at dele ruter og oplysninger med hinanden. På den måde er Naviki hele tiden opdateret med ny og relevant information:

”Mange af de 75.000 deltagere i Cyklistforbundets ”Vi cykler til arbejde” kan få stor gavn af Naviki, der ligesom kampagnen lægger op til et socialt fællesskab mellem cyklisterne.  Men alle cyklister er velkomne til at bruge systemet,” siger Jesper Pørksen.

Læs mere her

Naviki kan også anvendes - gratis - via smartphones.  Udover det danske net af cykelruter dækker Naviki det meste af Europa.