153

Ny mobil cykellegebane for børn

Cyklistforbundet åbner ny cykellegebane på Israels Plads, lige ved siden af de nye torvehaller.

13. september 2011

Sving – bump – vip – pjask – breeeeems – KØR! Det gælder om at holde tungen lige i munden, når Danmarks første mobile cykellegebane åbner den 17. september 2011 kl. 10.00 på Israels Plads i København. Cykellegebanen er støttet af Nordea-fonden, og arrangørerne glæder sig til at byde velkommen til glade cykelbørn i alderen 3 – 10 år.

Cykellegebanen ligger midt imellem de nye torvehaller og H.C. Ørstedsparken. Let at komme til på cykel, gående, via s-tog eller metro på Nørreport Station klods op af banen. Cykler kan lånes. Oplagt udflugtssted for familien.