324

Nye cykelbaner til børn

Alle landets kommuner får nu en ny cykelbane til børn.

28. februar 2011

Køre slalom mellem kegler på jorden og metalstænger, der hænger ned fra et stativ. Gribe ud efter ringe, der hænger højt i luften. Der er mange muligheder på de nye cykelbaner, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har udviklet.

Alle kommuner modtager nu - gratis - en cykelbane, som skolerne kan bruge i færdselsundervisningen, til cyklistprøver, temadage eller trafikdage. Cykelbanen giver mulighed for mange forskellige øvelser, hvor børnene blandt andet kan lære at række hånden ud og undgå forhindringer.

I en fælles udtalelse med Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden bakker Dansk Cyklist Forbund op om det nye initiativ:

"Det er gennem kroppen og bevægelserne, barnet udvikler sig. At øve sig på cyklen stimulerer motorik, sanser, intellekt, sundhed, selvtillid, rumfornemmelse og orienteringsevne. Når barnet senere skal ud i trafikken, er det øvet i at fokusere på omgivelserne og medtrafikanterne. Nye cykelbaner bidrager dermed til målsætningen om, at alle børn skal kunne cykle sikkert til skole, siger Erik Bølling-Ladegaard, projektleder for cykellege under Dansk Cyklist Forbund.

Læs mere om cykelbanen og download fotos af cykelbanen på

Emneord: Børn