Foto af juridisk tekst

Ikke mindst i næste uge gælder det om at være lovlydig, når det er politirazzia. Foto: Cyklistforbundet/Mikkel Østergaard

Politirazzia på vej

”Nu slår politiet ned på cyklisterne,” skriver tv2.dk.

Af Frits Bredal
21. februar 2013

”Nu slår politiet ned på cyklisterne, ” lyder overskriften på TV2.dk.

I næste uge gælder det om ikke at cykle med hovedet under armen, men holde hænderne på styret og fødderne på pedalerne. Politikredse over hele landet meddeler, at de i fællesskab vil uddele bøder til cyklister, der ikke overholder reglerne.

Cyklistforbundet arbejder for større tryghed og sikkerhed på cykelstierne og i trafikken generelt, men efterlyser samtidig en anden tilgang fra politiets side:

”Frem for enkeltstående razziaer ville det være mere pædagogisk og effektivt, hvis politiet var tilstede på cykelstierne i det daglige. I f.eks. København er cyklisme den primære transportform til arbejde. Hvorfor er der så ikke noget færdselspoliti på cykelstierne?” spørger Cyklistforbundets direktør Jens Loft Rasmussen.