Foto: Mikkel Østergaard

55

Skolevejen sætter grænsen

I 90’erne styrtdykkede andelen af cyklende skolebørn. Nu er faldet bremset – selv om vi har fået flere biler og længere mellem skolerne. Bløde tiltag virker, når man vil øge skolecyklingen, viser effektmålinger fra Cyklistforbundet og TrygFondens skolecyklingskampagne. Men skolevejens sikkerhed og længde bestemmer hvor gode resultater, vi kan opnå.

Af Lotte Malene Ruby og Maria Bech
16. januar 2015

Bløde tiltag virker

Fra 1993-2000 dykkede andelen af børn, som cykler til skole, fra 68 % til 49 %. Det drastiske fald fik i 2001 Cyklistforbundet til at søsætte skolecyklingskampagnen Alle Børn Cykler.

I dag er kampagnen landsdækkende, og løbende målinger fra Cowi viser, at den har en stor og varig effekt på skolecyklingen. Det er særdeles positivt at se, at bløde tiltag som fx kampagner virker. Men samtidig viser en ny Megafon-undersøgelse, at det er skolevejens sikkerhed og længde, der afgør, hvor gode resultater, der kan opnås.

Vejens længde og tryghed er afgørende

Bedst går det med cyklingen på mellemtrinnet, hvor seks ud af ti elever cykler til skole mindst tre dage om ugen. Der sker et fald i udskolingen, hvor en del elever får længere til skole. 

Faktisk er for lang vej til skole den allerhyppigste årsag til, at børn ikke cykler. Når indskolingsbørn har mere end to km til skole og større elever har mere end tre km til skole dykker cykelandelen markant. Og hvis forældrene oplever skolevejen som utryg, står endnu flere børn af cyklen. 
 
Grænsen på tre km er så håndfast, at den bør tages med i beregningerne, når en kommune har planer om at lægge skoler sammen. For en del af besparelsen ved sammenlægningen går tabt i øgede sundhedsudgifter og dårligere læring, når et stort antal elever skifter cykling og gang ud med passiv transport.

Utrygheden er mindre håndfast – for en skolevej kan godt være sikker, selv om den opleves utryg at cykle på. Hvis man vil arbejde med at mindske denne type barriere for skolecyklingen er der brug for en systematisk vurdering af sikkerheden på vejene omkring danske skoler. 

Kampagner er ikke nok

Når Cyklistforbundet og TrygFonden kører kampagnen Alle Børn Cykler stiger cykelandelen blandt deltagerne, og ca. en elev pr. klasse begynder at cykle under kampagnen og fortsætter bagefter.

Så bløde tiltag virker, og de kan være med til at øge bevidstheden om, hvorfor børns cykling er vigtig. Men mange steder er der brug for mere end kampagner for at sætte skub i skolecyklingen.

Der er store lokale udsving, og i mange kommuner er det svært eller næsten umuligt at arbejde med børns cykling alene ud fra den bløde tilgang. Simpelthen fordi skolevejene føles utrygge eller er decideret usikre.

I visse kommuner er cykelandelen så lav, at de fysiske forhold og hele tankesættet omkring børns cykling skal bygges op igen fra grunden – både hos politikere, planlæggere, skoleledere, forældre og hos børnene selv.

Det er derfor væsentligt og tiltrængt, at den nationale cykelstrategi "Danmark - op på cyklen!" sætter "skolecykelbyer" i fokus og satser på en kobling af hårde og bløde tiltag med en stærk forankring i den enkelte kommune og med mulighed for statslig medfinansiering.

Kilde: Artiklen er skrevet på baggrund af artiklen ”Skolevejen sætter grænsen” fra Trafik & Veje, 16. januar 2015

Læs mere