En række af bycykler i Paris

Der findes 23.900 bycykler i Paris - det er europæisk rekord.

355

Franske bycykler er bedst i test

Lyon og Paris får topkarakterer i ny europæisk test af bycykler.

Af Christina Britz Nicolaisen
26. juni 2012

Testen dækker bycykelsystemer i 40 europæiske storbyer fordelt på 18 forskellige lande. Med udgangspunkt i den spontane bruger og turistens behov, har testpanelet fokuseret på tilgængelighed, information, håndtering ved leje og cyklernes kvalitet.

Franske fristelser

I testen kommer Lyons bycykel ind på en førsteplads, mens den berømte Velib' i Paris giver testens næstbedste bycykeloplevelse. Også den franske riviera er repræsenteret med Marseille som nr. 12. Helt nede på en 26. plads ligger den aarhusianske bycykel, mens den københavnske model kommer ind som nr. 30. Helt i bund ligger tre hollandske byer, med Haag som testens ringeste.

Den store europæiske bycykeltest er udarbejdet af FDM i samarbejde med 18 andre europæiske bilklubber.

Se hele testen på FDMs hjemmeside