Foto: Mikkel Østergaard

Brug låneværkstedet

I værkstedet kan du som medlem gratis booke dig ind i Cyklistbutikkens låneværksted, hvor der er arbejdsstand og værktøj til rådighed.

Mangler du et lunt sted at give din cykel en kærlig hånd? Så kan du som medlem af Cyklistforbundet helt gratis booke dig ind i låneværkstedet i København. 

I værkstedet har du adgang til arbejdsstand og værktøj – og har du brug for assistance, kan du købe dig til hjælp hos mekanikeren. 

– Vi åbnede låneværkstedet for et års tid siden, og det har været så stor en succes, at vi her til foråret fordobler kapaciteten og opgraderer vores arbejdsstande, fortæller Andreas Otto, der er butikschef i Cyklistbutikken 1905. 

– Nogle medlemmer kommer ind og laver lidt småreparationer og gør måske cyklen vinterklar, mens andre har gang i mere ambitiøse byggeprojekter. Fx var der et stort tandem-projekt dernede sidste forår. Og så falder folk jo tit i snak med hinanden og udveksler gode råd og erfaringer, siger Andreas Otto. C


Book låneværkstedet

Låneværkstedet ligger i kælderen i Rømersgade 7, 1362 København K
Arbejdsstand bookes på mail: 1905@cyklistforbundet.dk