T:\FotoArkiv\VCTA\042010cykelfolk
0
396

Kom i gang med at cykle efter vinteren

Hvis du er en af dem, der stiller cyklen væk for vinteren, er her 5 gode råd til, hvordan du kommer i gang igen.

1) Tjek vejrudsigten

Kig på vejrudsigten og vælg en dag med godt vejr til din første cykeltur.

TIP: Hent DMI’s byvejrs-app til din smartphone.
Kig på vejret hver dag, så du kan tage regnjakke eller sandaler med, hvis det er relevant.

2) Giv cyklen et kærlighedstjek

Inden du svinger dig i sadlen den første morgen, så giv lige din cykel et kærlighedstjek aftenen før.

TJEK: Er der luft i dækkene, og er kæden smurt.
Det er super demotiverende at have sagt: ”i dag skal det være” – for så at blive mødt af en flad cykel.

3) Mærk temperaturen

Det må gerne føles lidt koldt, når du står og låser cyklen op om morgenen.

HUSK: Du får varmen, når du cykler.

4) Oplev noget nyt på vej til arbejde

”Transport-tid er spildtid” = NEJ.

FORDI: Når du cykler, kan du opleve. Du kan vælge alternative ruter og følge årstidernes skiften, indstille dig mentalt på arbejdsdagen, se om de endelig efter 25 år har fået pudset vinduer i grillen på Østergade og følge byggeriet på Nørregade. Transport-tid bliver oplevelsestid.

5) Forpligt dig hos dine kolleger

Lav en aftale med de andre: ”i denne uge begynder vi at cykle”.

FORDEL: ”Så må vi gerne få kage på fredag”.

 

Skriv en kommentar

Skriv på afdelingens side

Opret en profil - det tager 30 sekunder