0

Sidder hjelmen rigtigt?

Mange sætter cykelhjelmen forkert. Men den skal sidde rigtigt for at virke.

Cykelhjelmen sidder ofte forkert på både børn og voksne – og det skaber falsk tryghed. Det kræver dog kun nogle få lette justeringer at sætte hjelmen korrekt.

Sådan gør du:

Hjelmen skal dække panden
Ofte sidder hjelmen helt omme i nakken på cyklisten, så panden er blottet. På den måde er hjelmen ikke til ret meget gavn, hvis du tager turen ud over styret.

Hjelmen skal sidde så den dækker både baghovedet, tindingerne og panden – og det gør den, når den sidder vandret set fra siden, og der kun er to-tre centimeter mellem øjenbrynene og hjelmens forkant.

Hjelmen skal sidde til

Nogle gange er cykelhjelmen spændt så løst, at den risikerer at falde af under et trafikuheld.

Hjelmen skal indstilles og strammes, så den ikke kan rutsje rundt på hovedet, og der kun er plads til to fingre mellem remmen og hagen. Spænderne skal også jævnligt strammes efter, så de ikke bliver for løse.

Tjek desuden regelmæssigt, om børnenes hjelme stadig passer i størrelsen. Børn har det med at vokse.

Sådan skal hjelmen sidde: Ikke for langt tilbage i nakken - og så skal den sidde godt fast på hovedet. Grafik: Rådet for Sikker Trafik

 

Cykelleg_forside

20 CYKELLEGE - Download