Cykelturistugen 2017 i Holstebro

Hav, fjord og natur
Holstebro og omegn er som skabt til at opleves på cykel. Her er et væld af spændende landsbyer, stemningsfulde herregårde, bondegårde og ikke mindst en pragtfuld natur med både fjord, hav, hede og skov. Alt dette kommer man tæt på, når man cykler rundt i landskaberne

01. februar 2017

Uge 30 Holstebro Kommune

Holstebro byder til CTU med fælles base på Idrætscenter Vest, som ligger på Mozartvej 5 i byens nordvestlige hjørne med cykelstivej til centrum ( Ca. 4-5 km).
Der er 14 værelser med 4 senge og mulighed for camping på græsset på vinterbanen.  El for egen regning er muligt.
Brug af wc / brus muligt døgnet rundt. Der er kun os i uge 30.

Alle cykelture starter derfra kl. 9.30 med mulighed for at forsyne sig med dagens frugt og juicebrik fra kl. 9.

Der er også overnatningsmuligheder på byens centralt beliggende Vandrerhjem, som desværre ikke var stort nok som fælles base. Adressen er der Sysselting 2B (98116044). Eller Mejdal Campingplads, som ligger 3 km mod øst for centrum og tilbyder enkelte hytter.

Derudover byder byen på en række gode Bed & Breakfast og Hotel Royal.
Se mere på Visitholstebro.dk

I velkomstposen vil være cykelkort over Holstebro cykelstier samt alle cykelruterne. Der vil være 3 mulige ruter hver dag. Den mellemste på 50 - 65 km vil være med guide for og bag. Den korte  rute vil følge den mellemste ca. 10 - 12 km ud og en mulig hjemtur vil være indtegnet på kortet.

De lange ruter (omkring 85 - 100 km) er planlagt af byens sport- og motionscyklister og indtegnet til at cykle på egen hånd. Der vil i god tid inden være mulighed for at indlæse dem på cykel-gps´en.