Måske er det en ko som denne, du kan møde, når du cykler til arbejde

Måske er det en ko som denne, du kan møde, når du cykler til arbejde

Mød en ko når du cykler til arbejde

Mette Ravn Nielsen cykler til arbejde hver dag. Det går simpelthen hurtigere - og så kan hun være heldig at møde en ko på vejen.

Kommunikationskonsulent Mette Ravn Nielsen bor på Frederiksberg og har 7,5 km til arbejde. Dem tager hun helst på cyklen. Her fortæller hun, hvorfor hun cykler året rundt:

"Cykelturen giver god motion, og så er jeg helt frisk, når jeg møder ind på arbejde. Cyklen er også mest praktisk, når jeg skal aflevere mit barn i vuggestuen - den ligger godt nok i den stik modsatte retning af mit arbejde, og det er ikke så motiverende tidligt om morgenen. Men det er alligevel meget lettere, end hvis jeg skulle med offentlig transport."

"Jeg elsker uforudsigeligheden og friheden på mine daglige cykelture. Jeg kan selv bestemme mit tempo og standse, når jeg vil! Jeg varierer mine cykelruter efter humør - nogle gange tager jeg fx en grøn rute gennem Landbohøjskolen, og der kan jeg være heldig at møde en ko. En morgen så jeg en cyklist, der børstede tænder, mens han cyklede - det fik mig til at grine. Sådan nogle uforudsigelige oplevelser gør mig altid glad."

Dét kan du gøre

Besøg kampagnens hjemmeside