Sådan så det ud da cykellegebanen "Cykleren" blev indviet i Aalborg i 2017

Cyklistforbundet og Høje Taastrup Kommune indvier lokal cykellegebane

Nu får kommunens børn et sted, hvor de kan lege sig til at blive sikre på cyklen. Cyklistforbundet glæder sig over, at man i Høje Taastrup er blandt de syv foregangskommuner, der prioriterer børnecykling. Den nye cykellegebane er støttet af NordeaFonden.

- At blive sikker på en cykel kommer ikke af sig selv. Det skal trænes, og det kan børn på en cykellegebane. Banen er bygget op, så børnene via leg og udfordringer træner basale cykelfærdigheder som at holde balancen, starte/bremse eller tage en hånd af styret. Den slags skal sidde på rygraden, før man som barn er sikker nok til at bevæge sig ud i trafikken, siger Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet.

Ved indvielsen af banen lørdag d. 14. december kl. 13-15 kan kommunens børn prøve kræfter med cykellegebanen, lege cykelleg med Cyklistforbundets cykellegeinstruktører og cykle hele Kvarterparken rundt sammen med borgmester Michael Ziegler og Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam.

Der vil være kage, brændte mandler og varme drikke at lune sig på.

At blive sikker på en cykel kommer ikke af sig selv. Det skal trænes, og det kan børn på en cykellegebane, siger Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam

Mindre børn kan bruge den nye bane sammen med pædagoger, lærere og forældre, mens større børn selv kan besøge på banen og lege med kammeraterne.

- Det giver børn frihed, oplevelser, selvtillid og selvstændighed at kunne cykle til skole, venner og fritidsaktiviteter. Daglig motion i form af gode cykelture er også med til at styrke børns sundhed. Der er al mulig grund til at glæde sig over, at man i Høje Taastrup Kommune prioriterer børnecyklingen og at få cykling ind i børns liv så tidligt som muligt, siger Klaus Bondam.

Inspirationskatalog til andre kommuner

Den nye cykellegebane er en af de i alt syv høj-kvalitets cykellegebaner, som i et tæt samarbejde mellem Cyklistforbundet, Nordea-fonden og den lokale kommune anlægges i syv kommuner.

De øvrige baner ligger i Aabenraa, Aalborg, Odsherred, Varde, Guldborgsund og Silkeborg.
Cyklistforbundet har samlet erfaringerne med at udvikle cykellegebanerne i et digitalt idekatalog på cyklistforbundet.dk/cykellegebanen. Kataloget skal inspirere og støtte flere kommuner i at anlægge deres egen cykellegebane.

Læs også

Lær dit barn at cykle

Hjælp dit barn til at blive en glad og sikker børnecyklist og giv barnet gode vaner med til resten af livet.

Gå til lær dit barn at cykle-guiden

12. april 2019

Fra to familiebiler til én ladcykel

Tidligere havde familien to biler. Nu er begge biler nu solgt og skiftet ud med en el-ladcykel.

Læs historien

Støt cykelsagen

MobilePay. Medlemskab. Firmamedlemskab. Du kan støtte Cyklistforbundets arbejde for cykelsagen på mange måder.

Se hvordan du kan støtte