Foto: Mikkel Østergaard

Nu cykler vi (pænt)

1. maj ruller tusindvis af kollegaer ud på landets cykelstier, når starten går til årets ”Vi cykler til arbejde”. Det er en god anledning til at finde sin indre gentleman frem, aflive rygtet om cyklisters dårlige adfærd og byde de mange nye cyklister velkommen på cykelstierne. Her er 10 gode råd til hensyn på cykelstien.

Af Christina Britz Nicolaisen
30. april 2015

Cyklister har ry for at opføre sig dårligt i trafikken. Og en ny undersøgelse viser, at der desværre også noget om snakken. Men under Vi cykler til arbejde-kampagnen i maj måned har cyklisterne den perfekte chance for at gøre noget ved problemet i samlet flok. Sådan lyder opfordringen fra Cyklistforbundet, der står bag adfærdsundersøgelsen.

Spred god cykelkarma

Cykelturen til arbejde bliver nemlig langt sjovere, når vi ikke bruger energi på vejvrede men i stedet har overskud til at tage hensyn til hinanden. Og der skal faktisk ikke så meget til at vende den dårlige stemning i trafikken, mener Cyklistforbundets kampagnechef Maria Bech, der gerne vil vi gerne benytte årets Vi cykler til arbejde til at sprede god karma og fremme den gode adfærd på cykelstierne.

”Man kommer utroligt langt med et smil og en venlig bemærkning – også på cykelstien. Vi cykler til arbejde er først og fremmest en sundhedskampagne, men den handler i høj grad også om at sprede godt humør og sammenhold på arbejdspladserne. Og det er lige præcis den gode stemning vi gerne vil tage med ud på cykelstierne”, siger kampagnechefen.

En varm velkomst

Når Vi cykler til arbejde starter 1. maj er der samtidig flere tusinde deltagere, der debuterer som cykelpendlere. Og det er meget vigtigt at de bliver godt modtaget og får en god førstegangsoplevelse, understreger kampagnechefen.

”Det er helt centralt for Vi cykler til arbejde, at de nye cyklister føler sig velkomne i trafikken. Jo bedre en cykeloplevelse man får, jo større er chancen for at man bliver ved med at cykle”, siger Maria Bech.

Vær med i kampagnen – og kør som en gentleman

Kampagnen kører 1.-31. maj og du kan stadig nå at være med - tilmeldingen er åben i hele maj måned på vcta.dk