Politikere og cykelambassadører Kasper Fuhr Christensen og Jens Peter Hansen, fra det røde og blå hold i byrådet. De fik byrødderne til at dyste i kampagnen ”Vi cykler til arbejde” om, hvem der havde de bedste ben. Det røde hold vandt.

1092

21 Cykelambassadører i Randers

CYKELKONFERENCE 2014 Randers Cykelby har 21 ambassadører, der taler cyklismens sag. Der findes alle, fra den engagerede cykelmotionist til cyklisten, der prøver på at blive bedre til at hive cyklen ud af vinterhiet.

Af Britt Møller, Randers Kommune

Hvad er en cykelambassadør?
Cykelambassadørerne består af ildsjæle, lokale byrådspolitikere, direktører, repræsentanter fra kulturlivet og sportsfolk.

Ambassadørerne er forskellige og appellerer derfor til forskellige målgrupper. Det er mennesker, der har store netværk og kan være rollemodeller for andre. På den måde får Randers Cykelby sine budskaber ud over rampen.

Formål og målgruppe skal passe sammen
Randers Cykelby bruger ambassadørerne på mange forskellige måder og til forskellige opgaver alt efter arrangement, formål og hvilke målgrupper, vi henvender os til. 

For eksempel valgte vi det unge internationale cykeltalent og verdensmester i cykling Mads Würtz Schmidt til at skyde skolernes Gudenåløb i gang til skolernes motionsløb i oktober 2013. Det vakte stor interesse og opmærksomhed blandt de unge deltagere, og Mads Würtz gav udtryk for, at han var glad for at kunne motivere så mange unge til at cykle.

For et par år siden havde Randers Cykelby 18 ambassadører. For øjeblikket er vi oppe på 21, fordi vi gennem det sidste par år har fået sangeren Marie Frank , fodboldspilleren Ronnie Schwartz. og håndboldspillerne Sofie Strangholt med.

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt Trine Stig Mikkelsen eller Anette Jerup Jørgensen. Vi ser frem til at høre fra dig.