Cykelmedtagning i busser

CYKELKONFERENCE 2014 Medtagning af cykler i busserne har længe været en udfordring, der ikke har været nogen rigtig god løsning på. Nordjyllands Trafikselskabs nye pilotprojekt undersøger nu mulige løsninger.

Af Kristoffer Martens, Nordjyllands Trafikselskab
Ønsket er en selvbetjeningsløsning
I udlandet er der flere eksempler på, at busserne er udstyret med en cykelholder enten foran eller bag på bussen, mens den primære løsning i Danmark er at placere cyklerne i bussernes flexareal. Det vigtigste for NT har været at ordningen er en selvbetjeningsløsning, og derfor ønsker NT bl.a. at cyklerne medtages inde i bussen.

Cykelmedtagningskoncept i Nordjylland
Med projektet er der lavet et nyt koncept samt opdaterede rejseregler for cykelmedtagning. Hovedpunkterne er følgende:
- Der introduceres et nyt reservationssystem.
- Det skal være muligt på forhånd at vide om der er plads eller ej.
- Reservationer er omfattet af rejsegaranti, hvilket ikke er tilfældet i dag.
- Kunden har ansvaret for cyklen.
- Priserne tilpasses så det er attraktivt at foretage reservationer.


Projektet omfatter i første omgang en pilotstrækning mellem Aalborg – Blokhus – Løkken – Hjørring, hvor reservationssystemet testes, og de nye rejseregler bliver afprøvet. Efterfølgende evalueres projektet og tilpasses eventuelt inden udrulning til resten af Nordjylland.

Projektet er udsprunget af et forprojekt, der havde fokus på de udfordringer, der er ved at medtage cykler i busserne i Nordjylland, samt hvilke løsninger der kan implementeres for at lette adgangen for cyklister. Forprojektet blev gennemført i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund, chauffører og private vognmænd.

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt Trine Stig Mikkelsen eller Anette Jerup Jørgensen. Vi ser frem til at høre fra dig.