1087

Cykler skaber bedre byer og fremkommelighed

CYKELKONFERENCE 2014 Holland indtager en klar førsteplads i verden på såvel cykelandel som cykelejerskab – stærkt efterfulgt af Danmark på begge punkter. Men hvorfor er Holland verdens bedste cykelland, og hvorfor cykler skaber bedre byer?

Af Trine Stig Mikkelsen, Cyklistforbundet

Cykling gør det ikke alene
Ifølge Herbert Tiemens, der fremlagde de hollandske erfaringer på konference, gør cykling alene det ikke. Det kræver en bred, tværfaglig og dedikeret indsats at skabe bedre byer, hvor borgerne har lyst til at cykle.

Den royale storby Haag er et godt eksempel på, at det kan betale sig at planlægge bæredygtigt og cykelvenligt. En storstilet mobilitetsplan lukkede store dele af bymidten for motoriseret trafik – og effekten er tydelig: Flere turister og besøgende, bedre restaurations- og forretningsliv, renere luft , et bedre trafikalt flow gennem byen, en af landets bedste økonomier på trods af finanskrisen, stigende huslejepriser, osv. osv.

Og så er der en helt anden årsag til at gøre det attraktivt at cykle: En hollandsk undersøgelse viser, at cyklen er det transportmiddel, der fremkalder den største følelse af glæde sammenlignet med bilen og den offentlige transport!

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt Trine Stig Mikkelsen eller Anette Jerup Jørgensen. Vi ser frem til at høre fra dig.