Foto: Ole Kassow

1068

Hvordan fik vi verdens bedste cyklister?

CYKELKONFERENCE 2014 Hvorfor har en transportform, der byder på så store fordele og løser så mange problemer for samfundet, et potentielt dårligt image? Problemet bunder i høj grad i anvendelse af billogikken på forgængere og cyklister.

Af Ole Kassow, Purpose Makers

Billogikken ignorer det menneskelige aspekt
Trods overvægt af cykler i de fleste større danske byer, er trafiklogikken stadig baseret på biler. Biler, der har behov for faste regler for at kunne fungere. Selv i en by som København, hvor over 50 % af alle ture i de centrale bydele er på cykel, er der stadig en masse levn fra de 50-60 år, hvor cyklismen var i frit fald. Men hvis man forsøger at regulere cyklister og forgængere efter en billogik, så ignorerer man det menneskelige aspekt. Og deraf opstår de store misforståelser og beskyldninger om, at cyklister er lovløse.

Tak f.eks. denne strækning; et fint eksempel på, at bilers bekvemmelighed (og bemærk, at der altså er flere cyklende på strækningen end biler) går forud for cyklisternes. Der dukker til stadighed den slags kryds op, hvor cyklister skal igennem to lyskryds for at komme ligeud. Tænk hvis man bød samme logik til bilerne?

Ombygget kryds, Lille Triangel, København


Desire lines og det menneskelige aspekt
Men hvad nu hvis man i stedet fjernede billogikfiltret fra planlæggernes øjne og i stedet lod sig inspirere af det, mange trafikforskere kalder "desire lines”? Altså de naturlige ruter, som mennesker følger i byen. Vi kender det fra parkerne, hvor man ser stier opstå naturligt, når et stort antal mennesker skyder genvej, fordi det er det naturligste.

Tag f.eks. dette kryds ved Lille Triangel i København. Dette er et lille eksempel på, at trafikplanlæggerne har sat sig ind i tankegangen hos cyklisterne. Som både forgænger og cyklist virker det forkert at vente 1-2 minutter ved et rødt lys (som man skulle tidligere), når der absolut ingen fare er forbundet med at krydse.

Anvender man således en anden, mere menneskelig logik, er de tusindvis af såkaldt hensynsløse cyklister, der tidligere ”formastede” sig til højre for rødt osv., nu erstattet af mennesker, der bare skal fra A til B.

Cykelkoreografi – behov for et nyt perspektiv
En rapport fra Copenhagenize Consulting har undersøgt desire lines i krydset Nordre Fasanvej/Godthåbsvej i København. Rapporten drager følgende konklusioner:
• 93 % af de 16.631 cyklister kørte 100 % efter lovens forskrifter og blev beskrevet som Conformists
• 6 % faldt i kategorien Momentumists
• 1 % Recklists, altså det tætteste man kan komme på hensynsløse cyklister

Og hvad er så momentumists? Det er cyklister, der overskrider en dansk regel (tænk billogik), som er tilladt i et andet europæisk land:
• 53 % Overskred stoplinjen
• 19 % cyklede i forgængerfeltet
• 10 % kørte over for gult
• 11 % drejede til højre for rødt
• 7 % var andre forseelser

Vi har verdens bedste cyklister. Sammenlignelige undersøgelser viser, at vores cyklister er bedre end fx hollændere og andre lande, som vi kan sammenligne os med. Det eneste, vi skal lave om på, er at fjerne de sidste rester af den billogik, der stadig har overlevet siden den 20. århundrede.

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt Trine Stig Mikkelsen eller Anette Jerup Jørgensen. Vi ser frem til at høre fra dig.