Cykelskole

Ulige veje til mobilitet

CYKELKONFERENCE 2014 Cykel- og fodgængerinfrastruktur bruges i stigende grad som værktøj til at forbinde udsatte byområder med den omkringliggende by. Men der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om infrastruktur alene kan ændre på marginaliserede borgeres mobilitetsvaner, viser nyt speciale.

Af Lise Rask, Byskab og Naja Poulsen, Urban Transition Öresund

Mobilitetsplanlægning i udsatte byområder – mere end asfalt
Byplanlægning, der vedrører mobilitet, bør ses som langt mere end anlægsarbejder. For ét er at anlægge nyt asfalt, chaussesten og rullegræs. Et andet er at sikre, at socialt marginaliserede befolkningsgrupper, som bebor de udsatte områder, er i stand til at tage denne nye infrastruktur til sig i deres dagligdag.
Mobilitet er som meget andet en ulige fordelt ressource i samfundet. Ikke alle danskere cykler, ikke engang alle danske byboere cykler.

I udsatte byområder har vi identificeret en særegen mobilitetspraksis hos udsatte voksne indvandrerkvinder, som kun i meget ringe grad bruger cyklen i hverdagen. Hvorfor forholder det sig sådan? Og hvad kan byplanlæggere gøre for at ændre det? Det er nogle af de spørgsmål som det nye speciale har søgt svar på.

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt Trine Stig Mikkelsen eller Anette Jerup Jørgensen. Vi ser frem til at høre fra dig.