Foto: Mikkel Østergaard

114

Cyklisters adfærd – behov for forandring?

CYKELKONFERENCE 2013 I medierne beskyldes cyklister for at være hensynsløse og til fare for sig selv og andre i trafikken. Antallet af alvorlige cykeluheld er imidlertid faldet markant. Det samtidigt med, at trængslen på de københavnske cykelstier er steget. Hvis flere skal vælge cyklen, er der behov for at øge kapaciteten til cykeltrafik og at se cykelkulturen efter i sømmene.

Af Anette Jerup Jørgensen, forskningskonsulent, Cyklistforbundet.

Cyklister er til fare for sig selv og andre i trafikken!

Det er det indtryk, man nemt får, når man ser på, hvordan cykelkulturen er afbilledet og beskrevet i avisartikler og på sociale medier: Cyklisterne er hensynsløse og til fare for sig selv og andre i trafikken. Virkeligheden er mere nuanceret end som så.

Flere cykelkilometer – færre alvorlige uheld

Ser man på udviklingen i antallet af cyklede km i København og risiko for alvorlige uheld gennem de sidste 15 år viser det sig, at jo flere km københavnerne cykler, jo mindre risikofyldt er det at færdes på cykel i København. Det er altså ikke rigtigt, at cyklisters adfærd øger risikoen for færdselsuheld.

Stigende trængsel – moralsk debat

I takt med antallet af cyklede km er steget, er trængslen på cykelstierne også steget. Cyklisterne har ikke fået tilsvarende plads, selvom visse cykelstier udvides. Med den trange plads bliver der et øget behov for at koordinere handlinger og afstemme forventninger og forpligtelser i forhold til hinanden i trafikken.

Påstanden om øget risici bliver brugt til at forstærke det moralske argument, hvor nogle former for adfærd bliver betragtet som uacceptable i cykelkulturen.

Trygheden stiger

Over de senere år ved vi, at det udover at være blevet mere sikkert at cykle i København også opleves som mere trygt af cyklisterne. Få er decideret utrygge.

Noget af det, der gør cyklisterne mere trygge er nye og bredere cykelstier. Det har med andre ord betydning hvilke fysiske rammer, cyklisterne bliver budt.  

22 % siger, at de ville cykle mere, hvis de var mere trygge på cykel i trafikken. De hyppigste svar på, hvad der skal til for at gøre cyklister mere trygge er:

  • bredere cykelstier
  • mere hensyntagen blandt cyklister

Der er således også behov for at kigge cykelkulturen efter i sømmene.

Den enkelte cyklist og færdselsloven

De fleste har en opfattelse af, at de selv er hensynsfulde i trafikken. Men de er ikke altid enige om, hvad det vil sige at vise hensyn i konkrete situationer. Nogen vil måske mene, at hvis alle bare overholdt færdselsloven, så er det hensynsfuldt. Op mod halvdelen af danskerne overholder ikke altid færdselsreglerne, når de er på cykel. Lovovertrædelser er gængse i den danske trafikkultur. Fx indrømmer 3 ud af 4 danskere, at de indimellem eller ofte overtræder hastighedsgrænser. Mange af lovovertrædelserne bliver tilmed opfattet som helt legitime.  

Færdselsregler bør overholdes, men…

Cyklister såvel som bilister har principielt en opfattelse af, at færdselsreglerne bør overholdes. Men samtidigt mener de fleste, at det er i orden at overtræde nogle færdselsregler i konkrete situationer, så længe man ikke er til gene eller risiko for andre.

En undersøgelse af cyklister i Region Hovedstaden viser, at 3 ud af 4 mener, at færdselsreglerne altid skal overholdes. Flertallet af dem svarer samtidigt, at mindre overtrædelser af færdselsreglerne er acceptable, så længe man ikke er til fare for sig selv eller andre.

Den store udfordring med de pragmatiske fortolkninger af regler er, at vi ikke altid forstår situationer ens. Det skaber potentiale for konflikter i trafikken. Der er altså behov for forandring.

Forandring – hvordan?

Der er flere forskellige måder at skabe grobund for forandring i cykelkulturen.

Hvis Københavns Kommune skal nå målet om, at 50 % af turene til arbejde og uddannelse i 2025 skal foregå på cykel, så kommer vi ikke uden om en udvidelse af kapaciteten til cykeltrafik.

Sideløbende er der behov for at kigge på samspillet mellem de gængse normer i cykelkulturen og de færdselsregler, som regulerer kulturen. Forandringer kan fremmes ved dels at lave en mere cykelvenlig færdselslov og sikre mere synlig kontrol i dagligdagen.

Og sidst men ikke mindst spiller kampagner og kommunikation en vigtig rolle. Det kan skabe bevidsthed hos den enkelte om forpligtelserne i det trafikale fællesskab og skabe grobund for adfærdsforandringer kollektivt. Kommunikation om adfærdsændringer er imidlertid udfordret af mindst tre ting:

  1. Den enkelte opfatter som regel sig selv som hensynsfuld, så budskaber om hensyn henvender sig ikke til den enkelte, men de andre. Vi har brug for at skabe selvrefleksion hos den enkelte.
  2. Vi forstår ikke altid situationer ens i trafikken – så hvad vil det sige at vise hensyn i konkrete situationer? Vi har brug for offentlig debat om, hvad det vil sige at vise hensyn mere konkret.  
  3. Som de sociale væsner vi er, har vi grundlæggende en tendens til at fokusere på dem, der afviger fra normen og ikke viser hensyn. Vi har brug for at sætte fokus til alle dem, der udviser hensynsfuld adfærd.  

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt Trine Stig Mikkelsen eller Anette Jerup Jørgensen. Vi ser frem til at høre fra dig.