119

Virksomheder springer på cyklen i Randers

CYKELKONFERENCE 2013 Randers Cykelby har gennem et målrettet samarbejde med 3 virksomheder i bydelen Dronningborg fået flere ansatte til at cykle til arbejde. Ansatte på de deltagende virksomheder med 5-10 km til arbejde cykler 15 % mere end året før.

Af Birgit Berggrein, Randers Kommune

Andelen af cyklister på virksomhederne er steget som følge af flere kampagnetiltag. Forløbet i forhold til den direkte indsats i samarbejde med virksomhederne var:

• Spinningforløb jan-marts 2012
• dyst om de bedste ben
• cykling på mountainbikes i april
• deltagelse i ”Vi cykler til arbejde” i maj
• udlån og cykelture på mountainbikes
• tilbud om sundhedstjek.

Samtidig fik virksomhederne tilbud om, at de ansatte kunne låne elcykler.

Øvrige tiltag i Dronningborg
I bydelen som helhed var der i fokus på cykling i bybilledet med plakater af cykelambassadøren Camilla Dalby fra Randers HK og malede cykler i pang-farver. I samarbejde med mange aktører fulgte Randers Cykelby op med events ved biblioteket, på Rismølleskolen og SFO, i to daginstitutioner samt ved IFO (idrætsfritidsordning) og Rgf (Randers Gymnastiske forening) ved Dronningborghallen. I weekender tilbød Randers Cykelby cykelture med skattejagt, kulturhistorie og skovtur.

Fakta
En af målsætningerne med Randers Cykelby 2 var at øge andelen der cykler til og fra arbejde på virksomheder i Dronningborg med 10 % fra 2011 – 2012.

• Ansatte på deltagende virksomheder med 5-10 km til arbejde cykler 15 % mere end året før.
• Andelen af ansatte som cykler mindst 1 gang om ugen stiger på de 3 deltagende virksomheder fra 32 % til 46 %.
• Samtidig falder andelen af ansatte på ikke-deltagende virksomheder i Dronningborg fra 41 % til 34 %.
• Andelen af medarbejdere, der cykler til arbejde hver dag, stiger for alle virksomheder i området fra 21 % 24 %.

Dét kan du gøre

Ideer til artikler, videnblade eller andet modtages med glæde

Ligger du inde med viden eller erfaring, som andre professionelle, der arbejder med fremme af cykeltrafik kunne have gavn af? Eller har du ideer til andre artikler og videnblade, som du gerne vil læse på Cykelviden.dk? Så kontakt Trine Stig Mikkelsen eller Anette Jerup Jørgensen. Vi ser frem til at høre fra dig.