Trine Kvist Willumsen

Jeg er 26 år, jeg arbejder dels som cykelbud og dels som friluftsvejleder, primært mtb-instruktør i øjeblikket. Jeg er forperson for Sygklister og har gennem de seneste fem år været en aktiv del af det Københavnske cykelmiljø. Jeg finder stor glæde og inspiration i samværet omkring alle mulige former for cykling, etablerede discipliner som rekreationel cykling.

Jeg vil bidrage til at Cyklistforbundet fokuserer på at gøre cykling lettere tilgængeligt, det skal være sjovt, trygt og nemt at cykle, både når det gælder hverdagscykling, motion, sport og ferie. Derudover ønsker jeg, at Cyklistforbundet bidrager til en endnu mere bæredygtig cykelkultur ved at udbrede viden om basalt cykelvedligehold etc. Vejen hertil skal være gennem leg og sjov. Vi skal støtte op omkring rekreationel cykling.

Jeg ser Cyklistforbundet som en unik platform, hvor den almene dansker kan findeinspiration til hvordan man får mere og anderledes cykling ind i sit liv, både i forhold til mobilitet, sundhed, klimakamp, hverdag og ferie på en sjov og ikke nødvendigvis dyr måde.

Vi skal stå stærkt og fortsat facilitere viden og bidrage til mere cykling på den politiske dagsorden.

Om fem år ønsker jeg at Cyklistforbundets afdelinger afspejler den unge udvikling, der gennem de seneste par år er sket i hovedbestyrelsen samt et styrket fokus på at involvere ungdommen i den cykelpolitiske fremtid.