Mogens Fosgeraus forskning viser, at gode, sikre cykelstier tiltrækker cyklister. Forskningen er gennemført af Mogens Fosgerau sammen med Mads Paulsen, Thomas Kjær Rasmussen og Miroslawa Lukawska fra DTU. Foto: Supercykelstierne.

Byg cykelstier i eget tracé, så kommer cyklisterne

Cykelstier får flere til at cykle, viser forskning, men det går for langsomt i kommunerne, mener Cyklistforbundet.

Cykelstier gør det ikke alene, plejer man at sige, når talen går på, hvordan man får flere til at cykle. Men at de er vigtige, viser en spritny undersøgelse, som bliver præsenteret dette forår. Professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Mogens Fosgerau, forsker blandt andet i transport. Sammen med DTU er han på vej med en undersøgelse over cyklisters adfærd, hvor man har fulgt en masse cyklister via en GPS-tracker. Undersøgelsen bliver præsenteret til maj, og den viser noget om, hvad cyklister lægger vægt på.

- Det er klart og tydeligt, at infrastruktur betyder meget for, hvor meget der bliver cyklet. Det er meget attraktivt for cyklister at cykle adskilt fra bilerne og i grønne omgivelser. Vi kan se i vores tal, at cyklister undgår at cykle på en trafikeret landevej, hvor de ikke er adskilt fra bilerne. Det er faktisk sådan, at hvis man bygger en cykelsti i sit eget tracé (adskilt fra biler. red), i grønne omgivelser, er folk parate til at køre en omvej for at køre netop der, siger Mogens Fosgerau.

Han konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at bedre infrastruktur gør, at cyklister oplever, at afstanden er kortere, og det vil give mere cykeltrafik. Som professor på Økonomisk Institut har han imidlertid også blik for vilkårene i kommunerne.

- Man bygger jo cykelstier der, hvor der er flest, der vil køre på dem, og som kommunalbestyrelse, vil man også gerne have pædagoger i børnehaverne, og ansatte på plejehjemmene, så folk kan komme på plejehjem, før de er døde. Kommunalbestyrelsen har jo også nogle andre hensyn, end cykelstier, siger Mogens Fosgerau.

Det bekræftes af en historie fra Fyens.dk, hvor fungerende formand for Miljø, Teknik og Planudvalget, Charlotte Vincent Petersen (S), fortæller om udfordringerne:

Ifølge hende er der et stort ønske blandt politikerne om at opfordre kommunens borgere til at cykle af både miljømæssige og sundhedsmæssige grunde, men det kræver selvfølgelig, at cyklisterne kan føle sig sikre på vejene.

- Der er et kæmpe behov for cykelstier i vores kommune, og jeg mener, at vi sætter for få penge af til det, siger Charlotte Vincent Petersen.

- Men det er også sådan, at de puljer, der nationalt afsætter penge til cykelstier, ikke prioriterer provinsen og os på landet. I dag er det byerne, der får pengene, fordi der er tale om mange flere borgere, der kommer til at bruge cykelstierne, siger hun til Fyens.dk.

Hvorfor gælder der et sæt regler for biler og et andet for cykler?

Men i Silkeborg undrer en af Cyklistforbundets repræsentanter, bestyrelsesmedlem Richard Hegelund, sig alligevel. For hvorfor gælder der et sæt regler for biler og et andet for cykler?

- Når kommunen skal bygge veje, finder de bare pengene, og bygger nogle veje. Når de skal bygge cykelstier, skal det næsten altid ske med statslig medfinansiering. Hvorfor skal det være sådan? Hvorfor er man ikke lige så villig til at bruge penge på cykelstier, siger Richard Hegelund.

Han kender alt til, hvordan infrastruktur til cykler bliver prioriteret i kommunen og bekræfter CYKLISTERS historie fra Laven.

- Jeg er helt enig med hensyn til de manglende muligheder for at færdes sikkert på cykel i fx Laven. Vi kæmper for, at en større del af vejbudgettet i Silkeborg går til cykelstier, så man bruger 7-8 procent på cykelstier i stedet for 4-5 procent, siger han.

Silkeborg er et meget typisk eksempel på, at der i den grad er plads til forbedring i mange af de danske landkommuner. I 2019 kunne cyklister i hele landet tegne ind på Cyklistforbundets danmarkskort, hvor de oplevede, at det var utrygt at cykle. Kortet blev hurtigt fyldt med ’sorte pletter’. Især manglende cykelstier og utrygge kryds fyldte i de knap 4.000 indberetninger, der kom.

- De mange indberetninger er skræmmende læsning. Folk er dybt bekymret for liv og førlighed. Mange steder henvises der til tidligere ulykker, hvor cyklister er dræbt eller kommet til skade, sagde Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam dengang.

- Der er selvfølgelig blevet bygget noget cykelsti siden dengang, men problemet er stadig enormt. Der bliver simpelthen ikke brugt nok penge på cykelsti i Danmark. Hverken i kommunerne eller hos staten. Der er stadig alt for mange borgere, der ikke tør cykle selv eller med deres børn, og så længe det er sådan, vil der være meget færre, der cykler på landet eller i de mindre byer. Vi har jo sagt, vi mener, der skal bygges mindst 2200 kilometer ny cykelsti, siger Klaus Bondam nu.

- Det kan lyde af meget, at regeringen i deres infrastrukturplan frem mod 2035 satte tre milliarder af til cyklisme, men den samlede plan koster 160 milliarder, så der er kun sat 1,88 procent af til cyklen.

Manglende sammenhæng

Selv om en kommune bygger cykelstier, kan der stadig være det problem, at der mangler sammenhæng i infrastrukturen. Det fortæller Sidsel Birk Hjuler, der er sekretariatsleder i supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden. Laven er også et eksempel på en by, der ligger tæt på en kommunegrænse.

- Mange cyklister har faktisk behov for at krydse en kommunegrænse, også på korte ture, og sammenhæng i cykelstinettet kræver, at kommunerne samarbejder på tværs. Og ressourcerne i kommunerne på cykelområdet er ikke nødvendigvis kolonorme, der sidder ofte kun én person, som både skal tage sig af sikre skoleveje og kampagner – måske sidder vedkommende også med fx busdrift og klimatilpasning. Så det kan glippe at huske, at god infrastruktur skal bindes sammen med nabokommunen. Cykelområdet lider nok lidt under, at der ikke er så meget koordinering på tværs af kommunerne, som der er på andre transportområder, siger Sidsel Birk Hjuler. Hun mener, der er stor risiko for, at ingen rigtig har ansvaret for at sikre sammenhæng på tværs mellem kommunerne.

- Det er noget af det, vi oplever, at kommunerne virkelig har behov for hjælp til at koordinere. Du kan mærke det som cyklist, når du kører på en superlækker sti, som lige er blevet anlagt, og du pludselig ender i en skov. Den flotte dobbeltrettede cykelsti har ikke så meget nytte, hvis man stadig føler sig efterladt for enden af stien, siger hun.