Demonstration 25. september: Kom med, når Cyklistforbundet står op for klimaet og grøn mobilitet!

Der er brug for meget mere opbakning til hverdagscyklisme, hvis vi skal i mål med en bæredygtig fremtid. Vær med til at sende et synligt signal til politikerne den 25. september i København. Tag din cykel med. Hold øje med vores bannere. Lad os cykle sammen i flok!

I 2019 var vi mere end 10.000 danskere, som demonstrerede for klimaet foran Christiansborg. Det gav genlyd: Både Socialdemokratiet, SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten lovede at gå ind for 70% reduktion af CO2-udledninger, hvis de fik flertal efter folketingsvalget. Den rød/grønne koalition vandt, og vi fik klimaloven, hvor næsten alle Folketingets partier forpligtede sig til at ville nedbringe CO2-udledningerne med 70% i 2030.

Det var en stor sejr. Men nu er der brug for dig igen. Nu demonstrerer vi igen for klimaet.

For et stort flertal i Folketinget giver fortsat bil- og lastvognstrafikken lov til at buldre derudaf, som om ingenting var hændt – og glemmer hverdagscyklisterne. Folketinget prioriterer fortsat motorvejsudbygning alt for højt og tvinger ikke transportsektoren til at nå sin del af 70% målet. Det viser fx Infrastrukturplan 2035, som et samlet Folketinget vedtog i juni.

Det var en stor sejr. Men nu er der brug for dig igen. Vi må og skal vende udviklingen og sikre kloden og os alle en bæredygtig fremtid.

Vi skylder ikke mindst de kommende generationer at gøre alt, hvad vi kan, inden det går helt galt for denne klode. Vi må og skal vende udviklingen og sikre en bæredygtig fremtid. Vi må og skal i mål med klimaloven. Kom og vær med og hør bl.a. Cyklistforbundets landsformand Jens Peter Hansen tale.

Hvor og hvornår

Lørdag d. 25. september kl. 13 til 16. Mødested på Rådhuspladsen. Kom gerne i god tid. Ruten går fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads og ankommer til slotspladsen ca kl. 14, hvor der vil være to timers program med taler, musik, markedsplads og særlige events. Tilmeld dig gerne begivenheden på Facebook.

Hvem står bag

Demonstrationen er arrangeret af bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Klimabevægelsen og Cyklistforbundets lokalafdelinger i København og Frederiksberg. Læs mere her.