Hvor mange cykler - hvor mange kunne cykle?

Undersøg potentialet for mere cykling med en transportvaneundersøgelse

Med en transportvaneundersøgelse får I konkret viden om jeres medarbejderes transportadfærd til og fra arbejde samt transporten i arbejdstiden. Det giver jer en baseline for arbejdet med at flytte medarbejdere fra bil til cykel.

Brug undersøgelsen til at sætte fokus på mobilitet og sund transport - og som springbræt til at skabe en mere bæredygtig og effektiv arbejdsplads. En vigtig del af undersøgelsen er at afdække medarbejdernes motivationer og barrierer for at vælge cyklen herunder oplysninger om foretrukne transportmidler og rejsedistancer.

Med undersøgelsen følger også en udregning af arbejdspladsens estimerede CO2-forbrug i forbindelse med medarbejdernes transport til og fra arbejde.

De indsamlede resultater præsenteres i letforståelige grafer, og I får som en del af afrapporteringen et Excel-ark, så I har mulighed for at arbejde mere detaljeret med data.

Undersøgelsen giver desuden medarbejderne mulighed for at komme med konkrete ønsker til forbedringer af forholdene for cyklende medarbejder. Ved at lade dem dele deres tanker og forslag om transportfaciliteter styrkes samarbejdet og trivslen på arbejdspladsen.

Kontakt og pristilbud

For yderligere information eller et pristilbud beder vi dig kontakte vores virksomhedskonsulent Trine Stig Mikkelsen på trine@cyklistforbundet.dk eller telefon 4070 8358.

Hvordan fungerer undersøgelsen?

  • Online Spørgeskema: Medarbejdere kan let besvare spørgsmål om deres transportvaner gennem en brugervenlig online spørgeskemaundersøgelse.
  • Anonymitet: Vi respekterer privatlivet. Undersøgelsen er designet til at være anonym, så medarbejderne kan dele ærlige og åbne svar uden bekymringer.
  • Dataanalyse: Vores dataanalyse giver jer et klart overblik over tendenser og identificerer potentielle områder for forbedringer.

Brug os

Cyklistforbundets tilbud til virksomheder

I Cyklistforbundet har vi mange års erfaring med at støtte virksomheder og offentlige arbejdspladser, der ønsker mere sund transport, mere effektiv mobilitet og mere grøn omstilling. Vi tilbyder bl.a. Cykelvenlig Arbejdsplads CFE 2030-certificering, vejledning i at inddrage cyklen i CSRD-rapporteringen og motionskampagnen VI CYKLER TIL ARBEJDE.

Læs mere

Bliv certificeret som Cykelvenlig Arbejdsplads CFE 2030

Cykelvenlig Arbejdsplads CFE 2030 er en certificering efter europæiske standard tilpasset danske virksomheder og større offentlige arbejdspladser. Den hjælper jer med at arbejde systematisk og målbart med transport og mobilitet, så I kan gøre arbejdspladsen mere attraktiv for nuværende og potentielle medarbejdere, leverandører og kunder.

Læs mere