
Rekordmange børn lærer at cykle med cykellege
Rekordmange børn er i år med i Cyklistforbundets cykelkampagne til børnehaver og andre dagtilbud. I maj måned lærer hele 34.420 børn landet over at blive bedre og mere sikre cyklister gennem sjove cykellege som Plukke blomster, Vasketøj og Haleleg. 792 dagtilbud har meldt sig til den gratis kampagne.



