Hvad går politikerne op i, når der er kommunal valgkamp? Jo, de går oftest op i det, som borgerne går op i – og det, der skaffer dem omtale i medierne. Og det er klart, at ældrepleje, folkeskole og børnepasning altid vil fylde meget i en kommunal valgkamp, men borgere i by og land har altså også stærke holdninger til kommunens infrastruktur – herunder cykelstier… eller mangel på samme.
Måske tænker du ikke på dig selv som gravel-cyklist. Det gør jeg egentlig heller ikke. Men jeg elsker at cykle i naturen – og netop derfor foretrækker jeg ordet naturcykling. Det handler jo om at få oplevelser ude i det fri, væk fra trafik og støj, som du kan læse i temaet i dette nummer.
Enhver cykeltur starter og slutter med en parkeret cykel. Tryghed er en afgørende forudsætning for at vælge cyklen frem for bilen – og trygheden gælder ikke kun på selve turen, men også når cyklen parkeres.
Er fem kilometer længere på
landet end i byen? Nej, fem kilometer er fem kilometer. Men mange oplever det som langt mere utrygt at cykle fem kilometer på landet på en 80 km/t landevej uden cykelsti.
At kæmpe for cyklismen i Danmark er en vej med både medvind og bump. Mange kan heldigvis godt se, at vi har behov for at fremme cyklingen i Danmark i endnu højere grad, men som regel bliver der ikke sat handling og penge bag ordene. Så når man som undertegnede har kæmpet for cykelsagen i rigtig mange år, er det fantastisk, når jeg kan se, at Cyklistforbundets arbejde virkelig bærer frugt, og der kommer konkrete resultater ud af det.
Foråret er kommet, og det betyder, at vi er mange, som nyder cykelstierne ekstra meget. Jeg cykler hele året – også i høj sne – men det er ekstra skønt med lidt sol og lærkesang for oven. Desværre har cyklismen i Danmark i flere år, generelt, været faldende eller stagnerende – ikke mindst hos børn – så at få flere til at cykle, står allerøverst på Cyklistforbundets dagsorden.
Lad os håbe, at 2024 bliver året, hvor flere får øjnene op for, at cykling er samfundets schweizerkniv: Uanset problem kan mere cykling bidrage til løsningen, især hvad angår sundhed, trængsel, miljø og klima. Derfor skal vi have flere til at cykle mere.
Her er fem forslag, der er næsten gratis at indføre og alene kræver politisk vilje:
Ingen kører cyklister ned med vilje. Og alligevel sker det – også hvor cyklisten er et barn. Den 26. august blev en 13-årig dreng kørt ned, bagfra, på en landevej. I dagslys. Drengen dør. Den 28. august blev to piger på 10 og 12 ramt af en overhalende bil – heldigvis kom ingen af dem slemt til skade. Begge påkørsler skete på landeveje i Jylland. Havde der været en cykelsti, var disse påkørsler ikke sket.
Desværre bliver cykelparkering behandlet som et trafikpolitisk stedbarn. Mens der er centimeternøjagtige anvisninger på, hvordan man sikrer god og sikker bilparkering, er cykelparkering kun løseligt beskrevet, som om det ikke er så vigtigt.
Ja, det kan de med den rigtige træning. Og det er vigtigt, at pædagogerne i børnehaverne er med til at lære børn at cykle - alt for mange børn kan ikke cykle, når de skal begynde i skole.
Sådan! Det var min umiddelbare kommentar på Twitter, da transportminister Trine Bramsen på det store cykeltopmøde i København lovede, at hun vil arbejde for en lov om, at biler skal holde mindst 1,5 meters afstand til cyklister.
Der er så dejligt på landet. Det kan jeg bekræfte, da jeg selv bor på landet lidt uden for Hvidsten 13 km nord for Randers. Men idyllen går fløjten for mange, hvis man ønsker at cykle ind til byen.
I dette nummer af CYKLISTER retter vi blikket mod et ignoreret problem i Danmark – de alt for mange cykeltyverier og de helt utilstrækkelige tiltag for at hjælpe cyklister i den situation.
Vi glæder os over hver en pædagog og hver en lærer, som tilmelder sin børnehave eller sin skoleklasse til de to kampagner, som skal give børn gode oplevelser med at cykle i hverdagen og inspirere børn til at få cyklen som fast følgesvend i livet.
Lige nu forhandler politikerne på Christiansborg de kommende mange års investeringer i veje, motorveje, jernbaner, offentlig trafik og cykelstier – kort sagt Danmarks infrastrukturplan frem til 2035. Men det er ikke lige meget, hvor snittet mellem bil, offentlig transport og cykel lægges.
Mit nytårsønske på transportområdet er, at cyklen på alle måder bliver set som en ligeværdig transportform. For hvis det ønske bliver opfyldt, baner det vejen for, at der kommer en masse andre gode sager med i kurven.
Af børn og fulde folk skal man høre sandheden, lyder et gammelt udtryk. I denne sommer har vi sammen med Kids Island lyttet til børn, der på en sommer-iværksættercamp blev inviteret til at komme med deres bud på, hvordan vi kan få flere til at cykle.
Denne leder skrives i uge 1 af coronavirussens fulde indtog i vores hverdag, og i et Danmark præget af ’at være lukket ned’. Men helt lukket land er vi på ingen måder. Der knokles på hospitaler og i hele sundhedssektoren, og mange danskere med en sundhedsfaglig uddannelse melder sig som frivillig arbejdskraft i disse uger.
Det er vinter og koldt på cykelstien. Heldigvis kan vi endnu en gang glæde os over, at mange cyklister holder fast i cyklen hele året. Cyklen er for mange et vigtigt og afgørende transportmiddel i hverdagen. Derfor er vi glade for, at den nye regering sammen med Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Alternativet har landet en finanslov, der indeholder en national cykelpulje. Så langt så godt.
Sommeren 2019 har været en sommer præget af heftig debat om el-løbehjul på cykelstierne. Igen og igen har borgere, politikere og politi givet udtryk for, at det opleves decideret farligt, når byernes smalle cykelstier skal rumme både cykler, el-løbehjul og en lang række andre såkaldte små motoriserede køretøjer.
”God morgen og tak fordi I cykler.” Sådan lød det fra en politiker ved en cykelsti dagen før folketingsvalget. I Cyklistforbundet kunne vi selvfølgelig ikke undgå at bemærke, at valgkampen bød på en mangfoldighed af politikere, der gerne ville associeres med cyklen.
Mange danskere cykler hele året. For andre varsler foråret cykelsæsonens komme. Men år for år tager færre og færre danskere cyklen i hverdagen. Det er ærgerligt. For cyklen er en del af løsningen, når vi skal skabe fremtidens klimavenlige og bæredygtige samfund. Det bliver hverken grønnere eller sundere end med cyklen.
Vi bliver i Danmark rost for at være et af verdens bedste cykellande. Det gør os glade og stolte. Og måske lidt dovne. For den stærke, danske cykelkultur er ikke kommet af sig selv – og den forsvinder mellem fingrene på os, hvis vi ikke passer på i disse år, hvor færre og færre danskere cykler.
At blive sikker på cykel kommer ikke af sig selv. Når man cykler i trafikken, skal man være så sikker på sin cykel, at man kan koncentrere sig om, hvad der sker omkring en. Men kan man først fange sæbebobler og lave ringridning på cyklen, har man overskud til at holde øje med de andre trafikanter.
Et godt cykelregnskab tager temperaturen på cykelforhold og cykelkultur. Det giver vigtig viden og gør det muligt at vurdere, om man gør det godt nok i kommunen, eller om man skal skrue på indsatsen for at få flere op på cyklen i dagligdagen.
I Cyklistforbundet er vi ikke fundamentalister. Vi hader ikke biler. Vi siger ikke, at cyklen skal være løsningen for alt og alle. Vi kører også bil. Men vi er som samfund nødt til at gøre cyklen til et stærkt alternativ og en god og tryg løsning for flere.
Cyklen kan blive en vigtig løftestang til at løse verdens stigende problemer med livsstilssygdomme, trængsel og klimaforandringer. Men det kræver, at politikere sætter cyklisme på dagsordenen, så cyklen bliver det oplagte valg i hverdagen.
Vi opfordrer politikerne til at finde arbejdshandskerne frem, nu hvor Folketinget åbner efter ferien - Regeringens skatteudspil, erhvervsudspil og finanslovsforslag står det klart, at vi har at gøre med en regering, som tænker rigtig meget bil og ikke noget videre cykel.
Vil vi have cyklister, fodgængere og liv i gaden, skal vi ikke bygge byer til biler – vi skal bygge byer til mennesker. Fx skal vi tænke cyklen ind fra starten, når byggerier planlægges. Cyklister skaber sammen med fodgængere liv i vores byer på en helt anden måde, end biler gør det.
I Cyklistforbundet er vi ikke afvisende over for selvkørende køretøjer. Med en moden teknologi, den rigtige planlægning og stærke politiske prioriteringer kan de give større trafiksikkerhed for cyklister og andre sårbare trafikanter, bedre byrum og en mere fleksibel mobilitet.
Danskerne cykler markant mindre end i starten af 90’erne, og i 2016 tog cyklismen endnu et nøk nedad. Samtidig køber vi biler som aldrig før, vejtrafikken stiger støt, og den passive transport bidrager til et beskæmmende billede af et Danmark, hvor både børn og voksne bevæger sig alt for lidt.
Du kan følge cykelsagen på vores sociale medier, nyhedsbreve og i magasinet Cyklister.
Cyklistforbundet er en demokratisk organisation, hvor du kan få indflydelse på flere måder.
Støt med et valgfrit beløb. Giv et medlemskab i gave. Betænk cykelsagen i dit testamente. Du kan støtte Cyklistforbundets arbejde for bedre forhold for cyklister på mange måder.
