Stil et hold til Vintercyklingsugen

Find din indre viking frem og stil et hold med kollegaerne, når Cyklistforbundet sammen med virksomheder over hele landet sadler op til Vintercyklingsuge i uge 6. Med Cyklistforbundets fem anbefalinger til cykling i is, kulde og sjap kan du allerede nu blive en sej og sikker vintercyklist.

Det er skønt at cykle til arbejde, når solen skinner, og fuglene fløjter. Men mange stiller cyklen væk i vinterhalvåret. Og det er en skam, lyder det fra Cyklistforbundet, for med lidt omtanke er der masser af god cykling også om vinteren.

- Mange tænker, at cykling om vinteren bare er kulde, der bider i kinderne, fingre, der er frosne, og mørke morgen og aften. Og jo, det kan det godt være. Men det er også dejlig hverdagsmotion, som gør, at du møder lidt friskere på arbejde og kommer lidt friskere hjem, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

Cyklistforbundet kører hver maj den store VI CYKLER TIL ARBEJDE-kampagne, hvor kolleger på holdbasis cykler sommer i møde og dyster om store præmier. I 2022 bliver hovedpræmien en Gazelle-elcykel til alle på holdet.

Tilmelding til Vintercyklingsugen er åben

Men for alle, der ikke kan vente, arrangerer Cyklistforbundet i samarbejde med biotekvirksomheden GUBRA en uge med fælles vintercykling den 7.-13. februar. Her kan kollegaer sammen holde gejsten oppe og lade bilen stå til fordel for cyklen.

Tilmelding er åben nu på www.vcta.dk. Det kræver mellem 2 og 16 kollegaer at stille et hold.

Cyklistforbundets fem anbefalinger: Sådan bliver du en sej vintercyklist

  • Luk lidt luft ud af dine dæk, så de er blødt pumpet

  • Smør kæde og lås med den rigtige olie

  • Tjek dine bremser, så is og sjap ikke mindsker bremseeffekten

  • Tjek cykellygterne og husk reflekser, så andre trafikanter kan se dig på lang afstand

  • Undgå tungt lastede cykelkurve, tasker og andet, som gør det svært at styre. Pak let og lavt - fx i en cykeltaske bagpå.

Læs hele Cyklistforbundets GUIDE TIL VINTERCYKLING

Læs også

Se også

Vintercyklingsugen: Tilmelding er åben

Stiller du og kollegerne cyklen væk om vinteren? Det er en skam. Vær med, når Cyklistforbundet sammen med virksomheder over hele landet sadler op til Vintercyklingsuge i uge 6. Det er gratis.

Tilmeld jeres hold på vcta.dk

Alt om cykling

Gode cyklistguides

Gør din cykel forårs- og vinterklar. Tjekliste til køb af elcykel. Lær dit barn at cykle. Sæt hjelmen rigtigt. Og meget mere. Vi har guiden.

Se alle vores guides

Støt cykelsagen

Støt cykelsagen

Støt med valgfrit beløb. Giv et medlemskab i gave. Testamentér. Du kan støtte Cyklistforbundets arbejde for cykelsagen på mange måder.

Læs mere