Sådan lærer du dit barn at cykle

At kunne cykle giver dit barn oplevelser og frihed. Det er en sjov måde at bevæge sig på. Giv dine børn gode vaner fra en tidlig alder og hjælp dem til at blive glade og sikre børnecyklister.

De fleste børn synes at cykle er en sjov måde at bevæge sig på. Det giver også dit barn selvtillid og sikrer, at dit barn får rørt sig dagligt. Og så giver det både dig og dit barn frihed, når barnet er stor nok til selv at cykle rundt til fritidsaktiviteter og venner.

Fem gode råd til cykeltræningen:

  • Start cykeltræningen på en legeplads eller på stier eller lukkede veje

  • Tegn f.eks. en bane op med kridt og få barnet til at cykle lige ud, dreje, stoppe m.m

  • Kig godt på dit barn undervejs. Der er stor forskel på, hvad børn kan

  • Vær tålmodig og giv jer god tid - brug evt. en ferie på at lære dit barn at cykle sikkert

  • Øvelse gør mester.

Det skal dit barn kunne, før I bevæger jer ud i trafikken:

  • At holde balancen på cyklen ved forskellige manøvrer.

  • At bremse sikkert.

  • At se til siden og tilbage uden for meget slinger.

  • At give tegn.

I trafikken:

  • Lad dit barn være 'fører', når I cykler sammen, så dit barn net kører foran dig og bestemmer farten, og du kan holde øje med dit barn.

  • Tal med dit barn om færdselsregler og trafiksituationer.

  • Tag stilling til, hvor dit barn må færdes på cykel.

  • Sørg for, at dit barns cykel bliver ordentligt vedligeholdt

  • Husk, at den korteste rute ikke nødvendigvis er den sikreste.

Op på løbecyklen

For de 2 -4 årige kan en cykel uden pedaler være et godt sted at starte. Her lærer børn at balancere på en cykel - og fornemme, hvordan man cykler. De fleste børn elsker at køre på løbecykel - og fra løbecyklen er der ikke langt til den rigtige cykel. Børn, der har cyklet på løbecykel, kan typisk gå direkte til en rigtig cykel uden støttehjul.

Læs også

Støt her og nu

Støt arbejdet for cykelsagen via MobilePay / 818155. Du vælger beløbet. Vi takker for alle bidrag.

Læs om mikro-donationer

Gør cyklen vinterklar

Gør cyklen vinterklar med fem nemme tip og brug vores råd til at undgå kolde hænder. Så er du godt cyklende i sne, slud og is.

Se guiden

Aktuelt

Du kan følge cykelsagen på vores sociale medier, nyhedsbreve og i magasinet Cyklister.

Se hvor du kan følge cykelsagen